Menu
Menu

Blog

|

YASMIN´s væg

Jungledans og sangbesøg

Så er der dans og leg. Sang og bevægelse. Med 450 besøg i denne genre – har jeg fundet en form og et solidt fundament for bevægelse og stemmeleg. Jungledans er fri dans til trommer – rytmisk og fokuseret også. Vi bruger fantasien og mærker hvilke dyr der kommer frem i junglen, og så danser vi dem selvfølgelig. Så nemt er det:) Sangbesøg er klange og sange. Vi synger over “Her er plads til dig” vores Fri for mobberisang skrevet til Gentofte kommune. Alle børn får sunget deres navne og sammen finder vi rytmen. Tonerne ved at lytte til hinanden. Kan man synge kor alene? I koret Her er plads til dig, pipper man med det næb man har- Får en naturlighed til sin egen stemme – måske man en dag bliver en voksen der siger “Jeg har en tone i livet” og er glad for den. Samhørighed, latter, leg, rytmik og volapyk. Alle kan være med!

 

Forsæt læsning ...

Hvor er musikken henne?

Det kan vi da se og høre:) Musikken er der hvor kroppen er, hvor hjertet er, legen er, ørerne, nysgerrigheden og stemmen.

Sangbesøg fra specialinstitution Troldemosen.

Forsæt læsning ...

Sangworkshop i institutioner

Lige færdiggjort et stort sangprojekt i en daginstitution. De ønskede et forløb, hvor fire grupper fra 3-6 år skulle “skrive” deres egen sang.- Jeg tog på inspirationsbesøg – indsamlede noter og viden og tanker. Før det havde min musikalske partner og jeg, lavede 4 tracks (instrumentale) happy, fjolle, dance og slow track. Hver gruppe skulle så vælge det, de var tiltrukket af. Ingen valgte det langsomme, men to valgte det samme. Helt perfekt. Kunsten er at lave forskellige melodier over samme akkorder, og det kunne vi. Børnene kastede tanker ud, når de hørte musikken…vi dansede ordene og rytmen ind i kroppen. Som jeg siger til dem “højtaleren er kroppen” 3 uger. Finale i fredags. Op på scenen foran forældre og familie. Synge til hver deres sang..alt fra Discokuglen, Fjollehunde, Røvere i Byen og Når vi bliver voksne. Før jeg mødte dem, havde de i et forløb arbejde med børnemusik gennem tiden. Og dertil havde hver gruppe ønsket to sange til mig. Jeg afsluttede dagen med Steffen (Danser med Drenge) med 8 sange, som alle sang med på,- for de kendte dem. Genialt at børnene vendte mod os på scenen hvor de sad, og derved blev publikum i salen vidner til børnenes intim koncert/syng med…

Et vidnunderligt forløb med skønne engagerede pædagoger, børn, voksne rundt omkring.

Meget mere af det- Det er sjovt, og jeg elsker mit arbejde….

Forsæt læsning ...

Så flyver vi

Tak for nu rumpenisser, heksefugle, røvere og Undis. Det har været det vildeste eventyr med stortset udsolgt på sæderne. Vi har sunget, røvet, grinet, danset, talt, råbt, leget og levendegjort den elskede forfatterinde Astrid Lindgren. Ingen kunne som hun, beskrive børn og børns væsen, og sætte tydelig streg under og omkring os voksnes måde at være voksne på. En af mine inspiratorer. TAK

Forsæt læsning ...

Så er der RONJA

Glad i låget. Skønt prøveforløb, og nu anden week-end i Docken inden jylland. Vi har kun dobbeltforestillinger, og jeg er imponeret over hvert et barn, især hovedrolleindehaverne.. (Jeg er Undis, mor til Birk på billedet) De klarer alt med højt humør og varme hjerter. Jamen …Vi er et hold, selvom der er mindre roller og nogen ikke har et ord at sige, så er det sådan – at forestillingen ikke kører uden: Røvere, heksefugle, bagscenefolk, lysfolk, lydfolk, forestillingsleder, billetfolk, frisører, sminkører, musikere, hjælpere, kærlighed, stemmer og ånd for eventyr og musik. Tak. I kan det derude, søg på www.heltemus.dk

Forsæt læsning ...

Hvad er rigtig sang mon?

Det er de sande helte og heltinder jeg møder på mine sangbesøg. Børn uden talesprog, siddende i kørestole, bippende maskiner der fortæller hvornår de skal have sondemad. Børn med skinner og stativer..fulde af musik, grin og nysgerrighed. Hvad er sang? Hvad er dans? Hvad er musik? Det kan “mine” børn vise og svare på – uden ord. For selvom ordene ikke er talte, udtalte med munden – er der lyde og sang. Jeg siger “musikken er overalt” beder børnene om at lytte. Det gør de. Alle lytter, når Ghettoblasteren slukkes – også dem jeg møder for første gang. Og så bliver der ofte svaret tilbage med lyde, toner, sang.- Munden åbnes og hør – barnet lytter til sig selv, for der kommer lyde, og dem spejler jeg så godt jeg kan i samme tone og kurve, og så synger vi. Tak.

Tak til alle pædagoger, jeres støtte og varme hænder til hvert barn er det smukkeste arbejde! Jeg kunne ikke lave mine besøg uden jer.

Forsæt læsning ...

Klovnen og det uventede

Hvem er jeg? Jeg fandt udaf sidste år, at alt det arbejde jeg udfører med børn, er legende, levende, musisk, fjollende, megasejt sjovt. Elsker det. Så søgte jeg ind på Hospitalsklovne uddannelsen – KOM langt. Udaf 100 ansøgere nåede jeg til internatet i 2 dage med 18. De kunne optage 8 ialt. Jeg blev ikke valgt. Jeg fik en feedback, der lød sådan: Vi synes det var svært at mærke din klovn. JA..
Efter at være kommet mig over tomrummet, og landet på meget intense dage med øvelser og vurdering fra morgen til aften uden feedback – tænkte jeg. Det er rigtigt, jeg kender heller ikke min Hospitalsklovn eller mig selv med rød næse. For alt mit børnearbejde, er slet ikke det med rød næse, selvom det minder om ifht: Være tilstede og sanse det enkelte barns behov, være i musikken, mærke stemninger, løfte op. Der er ikke en manual, da alle kalder på forskelligt. Derfor er jeg på min næserejse. Jeg har mødt Patrick Boom. Artistisk leder for klovne i Holland og Norge. Jeg har været på Klovnen og dens musik, Klovnen og det uventede…jeg elsker det. Jeg føler mig ny, nysgerrig, lidt sårbar, genert – modig, tosset og vild. Stille, grædende og glad.Klovnen er min. Hun er stadig Yasmin, og jeg er ved at lære hende at kende. Som terapi, udvikling, afvikling hvad end man savner eller kigger efter i sig selv, kan jeg anbefale de kurser. Hvad skal jeg med det? jo, en gave til mig selv:) Indtil videre…

img_3571

Forsæt læsning ...

Phd. Adhd. CEO. ABC.

Jeg arbejder i mit passionsfelt. Musik for alle børn. Den frie stemme.Musikken i det stille barn, multihandicappede, døve, blinde, sprælske, dig med korsèt, råbe-børn, skrigebørn – ALLE børn.
Der er mange etiketter, mange forkortelser, mange diagnoser. Når jeg træder ind i rummet til børn, vil jeg ikke høre om diagnoser først, faktisk helst ikke. Men jeg har omsorg for, at det kan lette et uroligt hjerte hos en pædagog, lærer eller mor og far at fortælle mig om deres barn. Hvad jeg kan forvente, hvis det er..
Musikken bor i os alle, og det er den jeg finder og får lige tilbage når vi går i gang. Det er når hvert barn får sunget deres navn, det er i klappet, trommen på låret, aen i håret. Det er når der drysses glimmer, og barnet synger tilbage, og vi er alle stille for nu kommer det! Overraskelsen hos barnet selv, hvad var det for en lyd, åndedrættet, stemmerne, grinet. Der er musikken. Arbejder på at få samlet alle børnebesøg og pakker med musik på en ny web. Nu har jeg efterhånden 450 besøg, og det bliver ved at suge mig ind i en symfoni af kærlighed og toner.

Forsæt læsning ...

Volapyk-rytmik – Det tonale samarbejde

Min vision er:
Frie børn, frie i stemme og bevægelse. Frie til at mærke sig selv og verden. Verden tæt på, i familien og venner, og verden ude i verden.

Min mission er:
Komme ud til alle børn i Danmarks institutioner.
Hvorfor? Fordi det er det jeg brænder for. Forvandling. Lys i øjnene. Modet der vokser. Og min passionskerne er: Børnene

Hvad:
Ved at sætte stemmen fri og finde rytmen, kommer kroppen i spil og hjernen slapper af, når vi ikke skal regne ud og dømme/ se os selv udefra. Her opstår den indre musik og igennem spontanitet, sker forvandlingen.

Hvordan:
Legen er grundtonen i alt jeg gør, i samspil med stemme og musik.
Igennem at sige lyde/synge – Ekkoleg hvor gruppen gentager mine volapykker i rytmiske rytmer. Ved at bruge kroppen. Jeg spejler børnene hver især og gengiver deres lyde, sådan at vi til slut kender hinandens toner. Klap, stamp og volapyk. Og vi ender i et fælles kor.

Hvad gør det:
Det giver glæde, stimulerer indlæring og styrker balancen og øret. Musik og toner fandtes længe inden sproget – vi bliver vækket. Ved at nå børnene og give dem den oplevelse at alle lyde er musik, intet for højt eller lyder dårligt – kan det være det bliver voksne der siger de “Har en tone i livet” fremfor voksne der siger “De ikke har en tone i livet”
Alt er ringe vandet i vandet.

Alt det du tror du ikke kan, kan du.

Komme i flow – lege – synge og lave musik med kroppen og stemmen som altid er med os.

Det kan inspirere de voksne til at turde sige noget i forsamlinger og træde frem alene, turde sige “så så man lige mig”
Komme på banen med at fejle F.eks synge og stemmen måske knækker, dvs prøve at sige lyde og synge – også selvom man har en tro på man ikke kan.
For at gøre det, skal man starte med at åbne munden…
Og bare give den gas – ligesom børnene. Jeg VED I kan!

Udtalelse:
Yasmins måde at arbejde på har støttet vores metodiske tilgang til børnene og de unge som f.eks altid at have fokus på før, under og efter i en aktivitet, gentagelser der skaber genkendelighed og tryghed, neuropædagogiske overvejelser i forhold til high or low arousel, Viden om CVI – cortikal synsnedsættelse, Bo Hejlskov Elven’s termer som fx “Tivoli i hverdagen” for man kan godt sige at Yasmin generelt har tilført den sociale aktivitet et drys af magi med sin sprudlende personlighed, stemmestyring, fakter, berøring, og inkluderende tilgang, hvor alles lyde, og adfærd opleves som musik, og som initiativ til at være med. Det kan fx være en ung som slår stille på sit korset (adfærd/ufrivillige bevægelse) som pludselig bliver til trommesolo/rockguitar.
Jeg synes også at opleve at børnene og de unge generelt så småt begynder at være mere tolerante overfor hinandens forskelligartede lyde.
SpecialPædagog fra Børnecenter Camillehusene, Gentofte

….image

Forsæt læsning ...

Inspiration i stilhed

image

Retræte er at trække sig tilbage. Det elsker jeg at gøre. I hverdagen er det korte pauser, eller måske et par timer. Men om de er korte eller længere, er de vigtige. Mit arbejde kan være, Zumba på rehabiliteringscenter kl 09.
Zumba i boligkompleks kl 11.
En speak kl 14.

Og imellem zumba og speak, kan jeg måske nå hjem og bade, tage en pause.
Nogengange er det videre i en institution og lave sangbesøg, og ud og spille om aftenen. Ikke alle dage er pakket sådan, men det kommer i klumper.
Jeg kalder det kapow. For der er stille, og så fyr den af på 45-60 min.
Stille og fyr den af igen.
Sådan er det at være i musikken…
Man øver sig, spiller i bands, er på Tour, i studiet…
Og så fyrer man den af og går hjem.

Her på mit yndlingskloster,taler jeg helst ikke. Kun med kattene, blomsterne og tusmørket.

Elsker stilheden. Blokken er dog fremme,idéerne kan komme hvis de vil. Det har de med at gøre, når jeg har tømt ud og været som katten. Sidde i solen, spise, sove. Holde pause. Det er som at trække vejret,vi trækker ikke kun ind ind ind …vi skal også puste ud. Her i mit udpust, skriver jeg på en ny website, kun for børn. Det kommer til at handle om at være fri i stemme og bevægelse, og jeg glæder mig til den går i luften og til at komme ud og synge og lege.

Forsæt læsning ...