Menu
Menu

Blog

|

YASMIN´s væg

sang

IMG_3888
Så er vi igang igen. Syng Syng Syng…
Musik bliver spillet…

Forsæt læsning ...

God sommer!

_MG_5146Nu er tiden til nydelse, stilhed, leg, tid, slowmotion, samtaler, kig ind kig ud, slappe, give mig hen, overgivelse, kærtegn, kærlighed, børn, mand, mad, vin, vand, morgenkaffe i timer, regnvejr, svømme, sol, sand i hår, ahhhh
God sommer. Nyd tiden med børnene. Barndommen genudsendes ikke.

Forsæt læsning ...

Store legedag

2016-05-29 11.45.37Så blev det STORE LEGEDAG i Helsingør.

Det betød at man skulle lege. Ha ha ha – Yes. Det flotte Legeskib var kommet, og havde sat legeting ud, og vi spillede “legemusik” Asger og jeg. Vores Duo KATAPONK. Vi har egne sange og andres sange. Men sjov, stemning, uhøjtidlighed er nøgleordene. Vi legede igennem med højt humør i varmen, ungerne var rødkindede og forældrene lidt svedige. Men sådan skal det være.-)

Husk vi kommer alle steder hen hvor I vil høre “familiekoncerter”

Forsæt læsning ...

Klovnens musik

Været på en fantastisk workshop med Patrick L. Van den Boom. Ja, bare navnet siger noget ikke sandt?

Patrick er oprindeligt fra Holland, bor nu i Norge. Er stifter af Klokkeklovnene, som er “ældreklovne” der arbejder og opmuntrer demente og beboere på plejehjem. Udover det er ham også sykehusklovn, som er det samme som hospitalsklovn. Jeg blev tiltrukket af denne workshop, fordi jeg søgte er blevet nysgerrig på min klovn. Jeg kom langt til optagelsesprøve på danske hospitalsklovne, så langt jeg endte som en af de 18 udaf 100. . Men altså ikke hele vejen, 8 skulle videre og det var ikke mig. Videre vil sige, til 2 års uddannelse som hospitalsklovn.

Afslaget var selvfølgelig øv, fordi jeg kastede mig ind i med krop og sjæl, det gjorde alle. Samtidig mærkede jeg også min begrænsning. Sidste audition varede 2 dage, uden feedback undervejs. Og det vil sige, at man hele tiden er i spil men ikke har muligheden for at komme rundt om og ind i son figur endnu mere…og selvom de ikke vil lave det x-Factor bootcamp, så er det en bedømmelses proces, hvor de har blokke hvor de noterer ned i. Ja. Men det er vilkårene..blot for at sige at man er på på på ..og skal samtidig jo “bare” være i nuét og sig selv. Eller klovnen. Som jo også er sig selv.

Det gjorde mig efterfølgende nysgerrig på mig selv og min klovn. Hvad siger den? Hvem er jeg med rød næse. Hvad er min energi. Det jeg har lært er at klovnen bruger hvad den har, og kan aldrig gøre det forkert. Det var min aha oplevelse med Patrick i Århus. Så vi trænede en masse improvisation og legede med stemmerne. Vores stemme var musik. Og det er ikke så langt fra min egen musik med børnegrupper også fra de sociale institutioner – jeg bruger alle lyde som musik og sang. Uden ord med ord. I Århus fik jeg det endnu mere i leg, med rød næse, med mennesker jeg aldrig har mødt. Så fantastisk ..hvad vil jeg med det? Det er en gave til mig selv, og jeg tager det med ud på scenen og i livet. Og det er kun begyndelsen på min klovn og min klovnefamile.

Forsæt læsning ...

Heksefuglene er fløjet

Jeg var til audition i november. Startede i februar. Tonsede derudaf med alle på holdet, først til en frokost hvis vi hilste på alle store som små. Alle var for mig ukendte. Fra producent, til koreograf, til den mindste rumpenisse og sorte heksefugl. Instruktører og scenografer, korleder, pianist….ja, alle. Der er ikke andet for, end at lige ind i universet, være der og også være genert hvis man er det. Engang var det svært for mig, at gå ind i bus alene! Jeg var godt nok 12 år, men jeg husker følelsen. Senere blev det svært at være i grupper og sige noget…WOW.

Men snerten at det der kan trigge, genertheden eller angsten for at sige noget højt i en gruppe med mennesker jeg ikke kender,  kommer nogengange svingende, den havde jeg også ved første Ronja Røverdatterfrokost. Meeeeen så gjorde jeg det jeg har overlevet på,  at trække vejret og begynde at spørge og snakke, her med børnene hvor jeg føler mig tryg.

Og så er det gået hurtigt med at komme ud af busken. Det er sjovt, for hvis jeg skal synge en sang for 30 ukendte eller 500 mennesker, så er det slet ikke den følelse at generthed jeg har, så er bare at være “på” og gå ind i musikken. Dette intense vidunderlige Ronjaforløb har været en teaterfamilie. Sidste Forestilling i søndags. Dobbeltforestilling og begge udsolgt. Ja, det var nok toppen og bunden, for det var jo slut. Børnene, og der var mange, de reagerede jo helt i nuét med gråd og tilmed hulk. Hulk i pauserne inden scenen, og tårer og vemod mellem akterne. Da jeg gik fra afskedsmiddagen kl 23.15 var der mange unger der havde passeret mig mig tårer og hulk, hvor man ikke lige kunne stoppe dem. Og her sad vi såkaldte voksne, og hjernesnakkede.. “Åhhh græd ikke, det er ikke slut, det er en ny begyndelse” “se, vi skal være glade for det der har været” ” vi ses nok igen allesammen”

Dumme voksne;) hvorfor?

For det er jo slut! Må man ikke græde over det? Jo.

Forløbet, showet, denne unikke samling mennesker, det der har været er slut! Fysisk er alle rykket videre, og så kommer vi med vores trøst, det er jo sådan vi gør.. Kære børn, tak for at i er så umiddelbare og græder når i er kede af det. Det vil jeg også gøre. Det har været en stor glæde og fornøjelse og megagrineren. Vi mødes i æteren!image

Forsæt læsning ...

Ronja Ronja Ronja

Så fantastisk. At mødes med 40 mennesker, jeg aldrig har set før. Aldrig hørt tale, synge eller fornemmet. Anede ikke de fandtes. Mødes i et rum, i et fælleskab der hedder teater/musik. Vi skal løfte i flok, få det til at lykkes. Længe har mit motto været “Vi kan ikke synge kor alene” Det bliver så tydeligt. Igår øvede vi et korstykke i “Sorgvår” der hvor Skalleper er død. Lovis (Ronjas mor) synger, og så kommer Mattis (Ronjas far) og til slut Ronja..og så hele koret (Jeg spiller Undis, Birks mor) Vi bliver guidet af kapelmesteren Thomas Bay, og jeg er Alt-stemme. Efter meget hjernevridning (jeg læser ikke noder) forstår jeg nu min stemme/melodi- Alle synger. bas, tenor, sopran, Alt. WOW

Det er “Vår, der hvor hvor vinteren var allerværst, blev det forår ohhhh, isen smelted for mig og min kærst`Så det vår”

Jeg blev så rørt. Der står vi, og kender knaps hinanden, men kan mødes i det tonale samarbejde. Koret, kærligheden til musik. Det bliver super! Kom ind og se det, de unge mennesker spiller SÅ godt!
Det er vår.

Forsæt læsning ...

Time-OUT til skoler og SFO

Time. Out. In. Out. Alle har ret til en pause, og det ved vi udemærket godt. Især børnene jeg møder. I heldagsskoler, inklusion, lidt fritid eller ingen, pligter, lektier og meget mere. Ja, det er en del af livet. Vi er alle en del af det.  Er der en pause indimellem, bliver de nu spist af en dims i hånden en opdatering eller ? Himlen er der endnu, fuglene i træerne, bølgen på havet, et ansigt på gaden, et smil fra en baby, en leg med ens bedste ven.

Jeg kommer ud på skolerne og i SFO `erne med mine TIME-OUTS. Drømmerejser, mindfulness og hvad det ellers kan hedde. Men  jeg kalder det TIME-OUT tid til dig. TIME-OUT take a break. Jeg giver det også i personalegrupper, en landing på dagen.

Men igen og igen er børnene min scene, og mit passionspunkt. Der jeg har det sjovest, der hvor jeg puster til livet. Og hvis ikke jeg gør det jeg brænder for, hvem skal så gøre det for mig?

Jeg tager mine egne pauser hver dag, hvis ikke jeg når hjem mellem opgaver, så sidder jeg i bilen med en meditation eller bare i   min vejrtrækning . Hos børnene falder der ro på flokken, tyngdekraften har taget over, vejret trækkes dybere, opmærksomheden giv kontakt til “eget rum” Selvet. Klare øjne og højt humør følger efter, og hvem kan sige nej til det. Young Girl Lying Down On The Grass

 

Forsæt læsning ...

Danse Workshop

Så danser vi to dage.

Den 30.1 og 31.1 begge dage kl 10 til 13.

Det er Afropowerdance… helt fantastisk jordforbindende, meditationsdans. Store bevægelse, store muskler bliver bevæget. Ingen vrid. Bare ned mod jorden og op til himlen.

Vi afholder det i et lille dejligt rum i Dronningmølle, derfor max. 7 deltagere. Man kan komme begge dage, eller blot en. Pris er 350 kr pr dag, og det er med lidt snack og frugt, the og kaffe.

Vi strækker ud og afspænder til sidst.

Vel mødt, tilmelding her.afropowerdance

Forsæt læsning ...

Hvor er det sødt af dig du gider…

Nogengange møder jeg sætningen “Hvor er det sødt af dig, du gider”

Enten når jeg har lavet noget med de lokale børn i en musical, eller dansegrupper fra udsatte boligområder..eller nu her for nylig med de handicappede unge mennesker.

 

Hvor er det sødt af dig, hm. Har tænkt over hvad det sætter i gang. Ihvertfald er den første tanke “ahha, det er ikke fordi jeg har lyst og elsker det, for det kan man da ikke.-) derfor er jeg sød. “

For jeg må da brænde for andet…NÆ.

Og jeg ved godt at dem der siger sådan, er rare mennesker. Jeg kender dem tit. Det er ikke for at nedgøre mig eller handicappede eller børn. Nej nej. Det er blot fordi de tænker, at det er noget jeg sådan gør for at være sød, og så laver jeg det jeg virkelig vil eller som er “kunst” ved siden af.

NEJ.

Jeg brænder for at forvandle mennesker. Også børn. Børn uden en mor og far, uden sprog. Børn der ligger på gulvet og ikke selv kan gå, direktører med slips og jakkesæt, såkaldte tonedøve, store grupper små grupper… firmaer med flotte logoer og små personalegrupper i børnehaver. Så længe jeg ser og mærker en passion i mig, så gør jeg det. Jeg siger nej engang imellem, selvfølgelig, og det er enten fordi jeg ikke kan, eller fordi det ikke føles rigtigt, eller det er en setting jeg ikke ser mig selv i. Så henviser jeg til andre..

Dette billede her, er en lille dreng som er meget musikglad. Han har ingen ord han siger, men han siger lyde og derved siger han noget. Han elsker musik. Og dette er 9.gang han møder mig til et besøg.- På et splitsekund kravlede han fra sofaen og ned på gulvet og lagde sig som i ser, og klappede med..en sagde så “ai, ved du godt at du ligger nede på gulvet på den måde med ham”

JA.

Jeg møder ham på gulvet, taler til ham og synger sangen og gengiver hans lyde. Skulle jeg stå på min høje hæle og kigge ned på ham og synge?

Nej.

Jeg spejler alle i processen og kommer rundt til alle, mere eller mindre. Denne dreng var begejstret og selvfølgelig skulle vi synge sammen, Vi endte alle med at klappe til hans rytme.

Så hurra for mod, øjeblikkets intelligens, kærlighed, frie lyde, musik og spontanitet. Og tak til de mennesker der stiller mig spørgsmål, for nu kan jeg svare.-)

 

Forsæt læsning ...

Alle kan synge – også de handicappede

Kære mine stjerner.

I falder ned og lyser på jorden. Se her!

Børnecenter Camillehusene. Snart er mine 10 besøg forbi, men mon ikke vi ses igen. Sikke I er med på den skøreste og tosseste leg (Det kan man nok ikke sige, pyt..) Så snart min Sko-fon ringer, og det gør den jo, om den er grøn med glimmer eller guld med pink, så ringer den. I er med på den, især når den lugter mærkeligt og får mig til at nyse. Hallo, siger jeg. meeeen det er lidt svært at høre hvad damen siger i den Sko-fon, og så må i hjælpe.

10 gange, nu kender jeg jer alle. Tænk, jeg synes også jeg forstår alt I siger, selvom det er uden ord. Jeg hører ALLE stemmerne, lydene og ser øjnene der ruller. En pige siger ord, og hun er næsten frækkere end mig, hun råber op og griner højt og bøvser tilmed.

Det er vi så nødt til at drille med, og så må vi alle prutte og bøvse.

Der hvor hjertet banker, og blodet ruller er der liv. Mange voksne glemmer det, de farer rundt og arbejder timer og timer med “Innovation, kommunikation og Ledelse” Og det er godt nok, men kunne godt tænke mig at putte dem på mit flyvende tæppe og give dem en stemme som jeres. RUSKE lidt i dem og få dem til at sprælle og grine og glemme det fine tøj, glemme paragraffer og struktur. Jeg synes I alle skal have en medalje med kærlighed og tryllestøv, for I er sand magi. Alle jeres voksne, kærlige pædagoger der støtter og aer kinden.- Jeg er fuld af beundring. Tak fordi I alle har taget så godt imod mig, og fordi I ville lege med. Hele vejen. Jeg ved I kan synge sangen nu: Her er plads til miiiig, Her er plads til diiig…For der er PLADS!

 

Yasmin talr i Skofon, Camillehusene

Forsæt læsning ...