Menu
Menu

Blog

|

YASMIN´s væg

Hvad er rigtig sang mon?

Det er de sande helte og heltinder jeg møder på mine sangbesøg. Børn uden talesprog, siddende i kørestole, bippende maskiner der fortæller hvornår de skal have sondemad. Børn med skinner og stativer..fulde af musik, grin og nysgerrighed. Hvad er sang? Hvad er dans? Hvad er musik? Det kan “mine” børn vise og svare på – uden ord. For selvom ordene ikke er talte, udtalte med munden – er der lyde og sang. Jeg siger “musikken er overalt” beder børnene om at lytte. Det gør de. Alle lytter, når Ghettoblasteren slukkes – også dem jeg møder for første gang. Og så bliver der ofte svaret tilbage med lyde, toner, sang.- Munden åbnes og hør – barnet lytter til sig selv, for der kommer lyde, og dem spejler jeg så godt jeg kan i samme tone og kurve, og så synger vi. Tak.

Tak til alle pædagoger, jeres støtte og varme hænder til hvert barn er det smukkeste arbejde! Jeg kunne ikke lave mine besøg uden jer.

Forsæt læsning ...

Klovnen og det uventede

Hvem er jeg? Jeg fandt udaf sidste år, at alt det arbejde jeg udfører med børn, er legende, levende, musisk, fjollende, megasejt sjovt. Elsker det. Så søgte jeg ind på Hospitalsklovne uddannelsen – KOM langt. Udaf 100 ansøgere nåede jeg til internatet i 2 dage med 18. De kunne optage 8 ialt. Jeg blev ikke valgt. Jeg fik en feedback, der lød sådan: Vi synes det var svært at mærke din klovn. JA..
Efter at være kommet mig over tomrummet, og landet på meget intense dage med øvelser og vurdering fra morgen til aften uden feedback – tænkte jeg. Det er rigtigt, jeg kender heller ikke min Hospitalsklovn eller mig selv med rød næse. For alt mit børnearbejde, er slet ikke det med rød næse, selvom det minder om ifht: Være tilstede og sanse det enkelte barns behov, være i musikken, mærke stemninger, løfte op. Der er ikke en manual, da alle kalder på forskelligt. Derfor er jeg på min næserejse. Jeg har mødt Patrick Boom. Artistisk leder for klovne i Holland og Norge. Jeg har været på Klovnen og dens musik, Klovnen og det uventede…jeg elsker det. Jeg føler mig ny, nysgerrig, lidt sårbar, genert – modig, tosset og vild. Stille, grædende og glad.Klovnen er min. Hun er stadig Yasmin, og jeg er ved at lære hende at kende. Som terapi, udvikling, afvikling hvad end man savner eller kigger efter i sig selv, kan jeg anbefale de kurser. Hvad skal jeg med det? jo, en gave til mig selv:) Indtil videre…

img_3571

Forsæt læsning ...

Phd. Adhd. CEO. ABC.

Jeg arbejder i mit passionsfelt. Musik for alle børn. Den frie stemme.Musikken i det stille barn, multihandicappede, døve, blinde, sprælske, dig med korsèt, råbe-børn, skrigebørn – ALLE børn.
Der er mange etiketter, mange forkortelser, mange diagnoser. Når jeg træder ind i rummet til børn, vil jeg ikke høre om diagnoser først, faktisk helst ikke. Men jeg har omsorg for, at det kan lette et uroligt hjerte hos en pædagog, lærer eller mor og far at fortælle mig om deres barn. Hvad jeg kan forvente, hvis det er..
Musikken bor i os alle, og det er den jeg finder og får lige tilbage når vi går i gang. Det er når hvert barn får sunget deres navn, det er i klappet, trommen på låret, aen i håret. Det er når der drysses glimmer, og barnet synger tilbage, og vi er alle stille for nu kommer det! Overraskelsen hos barnet selv, hvad var det for en lyd, åndedrættet, stemmerne, grinet. Der er musikken. Arbejder på at få samlet alle børnebesøg og pakker med musik på en ny web. Nu har jeg efterhånden 450 besøg, og det bliver ved at suge mig ind i en symfoni af kærlighed og toner.

Forsæt læsning ...

Volapyk-rytmik – Det tonale samarbejde

Min vision er:
Frie børn, frie i stemme og bevægelse. Frie til at mærke sig selv og verden. Verden tæt på, i familien og venner, og verden ude i verden.

Min mission er:
Komme ud til alle børn i Danmarks institutioner.
Hvorfor? Fordi det er det jeg brænder for. Forvandling. Lys i øjnene. Modet der vokser. Og min passionskerne er: Børnene

Hvad:
Ved at sætte stemmen fri og finde rytmen, kommer kroppen i spil og hjernen slapper af, når vi ikke skal regne ud og dømme/ se os selv udefra. Her opstår den indre musik og igennem spontanitet, sker forvandlingen.

Hvordan:
Legen er grundtonen i alt jeg gør, i samspil med stemme og musik.
Igennem at sige lyde/synge – Ekkoleg hvor gruppen gentager mine volapykker i rytmiske rytmer. Ved at bruge kroppen. Jeg spejler børnene hver især og gengiver deres lyde, sådan at vi til slut kender hinandens toner. Klap, stamp og volapyk. Og vi ender i et fælles kor.

Hvad gør det:
Det giver glæde, stimulerer indlæring og styrker balancen og øret. Musik og toner fandtes længe inden sproget – vi bliver vækket. Ved at nå børnene og give dem den oplevelse at alle lyde er musik, intet for højt eller lyder dårligt – kan det være det bliver voksne der siger de “Har en tone i livet” fremfor voksne der siger “De ikke har en tone i livet”
Alt er ringe vandet i vandet.

Alt det du tror du ikke kan, kan du.

Komme i flow – lege – synge og lave musik med kroppen og stemmen som altid er med os.

Det kan inspirere de voksne til at turde sige noget i forsamlinger og træde frem alene, turde sige “så så man lige mig”
Komme på banen med at fejle F.eks synge og stemmen måske knækker, dvs prøve at sige lyde og synge – også selvom man har en tro på man ikke kan.
For at gøre det, skal man starte med at åbne munden…
Og bare give den gas – ligesom børnene. Jeg VED I kan!

Udtalelse:
Yasmins måde at arbejde på har støttet vores metodiske tilgang til børnene og de unge som f.eks altid at have fokus på før, under og efter i en aktivitet, gentagelser der skaber genkendelighed og tryghed, neuropædagogiske overvejelser i forhold til high or low arousel, Viden om CVI – cortikal synsnedsættelse, Bo Hejlskov Elven’s termer som fx “Tivoli i hverdagen” for man kan godt sige at Yasmin generelt har tilført den sociale aktivitet et drys af magi med sin sprudlende personlighed, stemmestyring, fakter, berøring, og inkluderende tilgang, hvor alles lyde, og adfærd opleves som musik, og som initiativ til at være med. Det kan fx være en ung som slår stille på sit korset (adfærd/ufrivillige bevægelse) som pludselig bliver til trommesolo/rockguitar.
Jeg synes også at opleve at børnene og de unge generelt så småt begynder at være mere tolerante overfor hinandens forskelligartede lyde.
SpecialPædagog fra Børnecenter Camillehusene, Gentofte

….image

Forsæt læsning ...

Inspiration i stilhed

image

Retræte er at trække sig tilbage. Det elsker jeg at gøre. I hverdagen er det korte pauser, eller måske et par timer. Men om de er korte eller længere, er de vigtige. Mit arbejde kan være, Zumba på rehabiliteringscenter kl 09.
Zumba i boligkompleks kl 11.
En speak kl 14.

Og imellem zumba og speak, kan jeg måske nå hjem og bade, tage en pause.
Nogengange er det videre i en institution og lave sangbesøg, og ud og spille om aftenen. Ikke alle dage er pakket sådan, men det kommer i klumper.
Jeg kalder det kapow. For der er stille, og så fyr den af på 45-60 min.
Stille og fyr den af igen.
Sådan er det at være i musikken…
Man øver sig, spiller i bands, er på Tour, i studiet…
Og så fyrer man den af og går hjem.

Her på mit yndlingskloster,taler jeg helst ikke. Kun med kattene, blomsterne og tusmørket.

Elsker stilheden. Blokken er dog fremme,idéerne kan komme hvis de vil. Det har de med at gøre, når jeg har tømt ud og været som katten. Sidde i solen, spise, sove. Holde pause. Det er som at trække vejret,vi trækker ikke kun ind ind ind …vi skal også puste ud. Her i mit udpust, skriver jeg på en ny website, kun for børn. Det kommer til at handle om at være fri i stemme og bevægelse, og jeg glæder mig til den går i luften og til at komme ud og synge og lege.

Forsæt læsning ...

sang

IMG_3888
Så er vi igang igen. Syng Syng Syng…
Musik bliver spillet…

Forsæt læsning ...

God sommer!

_MG_5146Nu er tiden til nydelse, stilhed, leg, tid, slowmotion, samtaler, kig ind kig ud, slappe, give mig hen, overgivelse, kærtegn, kærlighed, børn, mand, mad, vin, vand, morgenkaffe i timer, regnvejr, svømme, sol, sand i hår, ahhhh
God sommer. Nyd tiden med børnene. Barndommen genudsendes ikke.

Forsæt læsning ...

Store legedag

2016-05-29 11.45.37Så blev det STORE LEGEDAG i Helsingør.

Det betød at man skulle lege. Ha ha ha – Yes. Det flotte Legeskib var kommet, og havde sat legeting ud, og vi spillede “legemusik” Asger og jeg. Vores Duo KATAPONK. Vi har egne sange og andres sange. Men sjov, stemning, uhøjtidlighed er nøgleordene. Vi legede igennem med højt humør i varmen, ungerne var rødkindede og forældrene lidt svedige. Men sådan skal det være.-)

Husk vi kommer alle steder hen hvor I vil høre “familiekoncerter”

Forsæt læsning ...

Klovnens musik

Været på en fantastisk workshop med Patrick L. Van den Boom. Ja, bare navnet siger noget ikke sandt?

Patrick er oprindeligt fra Holland, bor nu i Norge. Er stifter af Klokkeklovnene, som er “ældreklovne” der arbejder og opmuntrer demente og beboere på plejehjem. Udover det er ham også sykehusklovn, som er det samme som hospitalsklovn. Jeg blev tiltrukket af denne workshop, fordi jeg søgte er blevet nysgerrig på min klovn. Jeg kom langt til optagelsesprøve på danske hospitalsklovne, så langt jeg endte som en af de 18 udaf 100. . Men altså ikke hele vejen, 8 skulle videre og det var ikke mig. Videre vil sige, til 2 års uddannelse som hospitalsklovn.

Afslaget var selvfølgelig øv, fordi jeg kastede mig ind i med krop og sjæl, det gjorde alle. Samtidig mærkede jeg også min begrænsning. Sidste audition varede 2 dage, uden feedback undervejs. Og det vil sige, at man hele tiden er i spil men ikke har muligheden for at komme rundt om og ind i son figur endnu mere…og selvom de ikke vil lave det x-Factor bootcamp, så er det en bedømmelses proces, hvor de har blokke hvor de noterer ned i. Ja. Men det er vilkårene..blot for at sige at man er på på på ..og skal samtidig jo “bare” være i nuét og sig selv. Eller klovnen. Som jo også er sig selv.

Det gjorde mig efterfølgende nysgerrig på mig selv og min klovn. Hvad siger den? Hvem er jeg med rød næse. Hvad er min energi. Det jeg har lært er at klovnen bruger hvad den har, og kan aldrig gøre det forkert. Det var min aha oplevelse med Patrick i Århus. Så vi trænede en masse improvisation og legede med stemmerne. Vores stemme var musik. Og det er ikke så langt fra min egen musik med børnegrupper også fra de sociale institutioner – jeg bruger alle lyde som musik og sang. Uden ord med ord. I Århus fik jeg det endnu mere i leg, med rød næse, med mennesker jeg aldrig har mødt. Så fantastisk ..hvad vil jeg med det? Det er en gave til mig selv, og jeg tager det med ud på scenen og i livet. Og det er kun begyndelsen på min klovn og min klovnefamile.

Forsæt læsning ...

Heksefuglene er fløjet

Jeg var til audition i november. Startede i februar. Tonsede derudaf med alle på holdet, først til en frokost hvis vi hilste på alle store som små. Alle var for mig ukendte. Fra producent, til koreograf, til den mindste rumpenisse og sorte heksefugl. Instruktører og scenografer, korleder, pianist….ja, alle. Der er ikke andet for, end at lige ind i universet, være der og også være genert hvis man er det. Engang var det svært for mig, at gå ind i bus alene! Jeg var godt nok 12 år, men jeg husker følelsen. Senere blev det svært at være i grupper og sige noget…WOW.

Men snerten at det der kan trigge, genertheden eller angsten for at sige noget højt i en gruppe med mennesker jeg ikke kender,  kommer nogengange svingende, den havde jeg også ved første Ronja Røverdatterfrokost. Meeeeen så gjorde jeg det jeg har overlevet på,  at trække vejret og begynde at spørge og snakke, her med børnene hvor jeg føler mig tryg.

Og så er det gået hurtigt med at komme ud af busken. Det er sjovt, for hvis jeg skal synge en sang for 30 ukendte eller 500 mennesker, så er det slet ikke den følelse at generthed jeg har, så er bare at være “på” og gå ind i musikken. Dette intense vidunderlige Ronjaforløb har været en teaterfamilie. Sidste Forestilling i søndags. Dobbeltforestilling og begge udsolgt. Ja, det var nok toppen og bunden, for det var jo slut. Børnene, og der var mange, de reagerede jo helt i nuét med gråd og tilmed hulk. Hulk i pauserne inden scenen, og tårer og vemod mellem akterne. Da jeg gik fra afskedsmiddagen kl 23.15 var der mange unger der havde passeret mig mig tårer og hulk, hvor man ikke lige kunne stoppe dem. Og her sad vi såkaldte voksne, og hjernesnakkede.. “Åhhh græd ikke, det er ikke slut, det er en ny begyndelse” “se, vi skal være glade for det der har været” ” vi ses nok igen allesammen”

Dumme voksne;) hvorfor?

For det er jo slut! Må man ikke græde over det? Jo.

Forløbet, showet, denne unikke samling mennesker, det der har været er slut! Fysisk er alle rykket videre, og så kommer vi med vores trøst, det er jo sådan vi gør.. Kære børn, tak for at i er så umiddelbare og græder når i er kede af det. Det vil jeg også gøre. Det har været en stor glæde og fornøjelse og megagrineren. Vi mødes i æteren!image

Forsæt læsning ...