Menu
Menu

Blog

|

YASMIN´s væg

Lydmassage

images-2Luk øjnene. Læg dig på briksen. Træk vejret. Tag tæppet over dig. Fortæl mig dit ønske. Hvor i kroppen du er øm. Hvor kroppen kalder på hænder og lyd. Lydmassage er en ur-teknik. Jeg giver din krop, muskler, celler lyd der hvor der bliver kaldt. Du giver dig hen til din egen puls, dine drømme, der hvor ord ikke skal findes – men din væren er!

Det sker uden anstrengelse, for du har netop lagt dig for at finde din ro. Du tanker op, og nervesystemet bliver helet.

Pulsen sænkes.

Lydmassage er lyd og berøring. Det tager 50 min og starter med en kort snak og afstemning af forventninger og ønsker. Du har løst tøj på, og du skal ikke skynde dig ud og ordne en masse bagefter, du giver dig selv mindst to timer, hvor du er i slowmotion og “god tid”

I denne verden bliver  vi alle udfordret i hurtighed, effektivitet, målrettethed, multitasking, smartness, dimser, dutter, likes og ikke likes. Og aldrig har vi været mere presset og stresset.

Find din egen puls og bestem dit eget tempo, ved at give krop og sind en pause. At få lyd på kroppen, er unikt – da stemmen netop går gennem marv og ben og derfor når allevegne hen. Hænderne giver trykmassage udenpå og følelsen er hel. Krop, sind og ånd bliver balanceret. Time-out. Tid til dig.

Hvorhenne?

Jeg giver Lydmassage i København, Dronningmølle og arbejdspladser rundt i landet. Skriv her for pakkeløsning, spørgsmål omkring muligheder og hvilke mulige tider.

note. Billedet er så smukt, jeg fandt det på www.Ilovewellness.dk

Forsæt læsning ...

Musik

Vi havde en smuk eftermiddag og aften i Brøndsalen. At spiller med nogen, hvor musikken er i sproget i nerverne. Hvor 25 års erfaring sammen, for nogen af os – mærkes så tydeligt. Jeg kan bare læne mig og blive modtaget.

Tak Souljazz Kvartet

www.souljazz.dk Souljazz

Forsæt læsning ...

Lydmeditation

Ved at forberede lydmeditationer i dronningmølle.

Lydens Lys skal bære os igennem mørket, det bliver ved hver nymåne i 6 måneder. Igennem min uddannelse som Lydterapeut  hos Karina Schelde, har vi gennemgået øvelser med krop, organer, smerte, traumer, glæde, vrede, sorg, svigt, yin/Yan og meget mere, hvor stemmen har forløst og arbejdet med alle følelser.

Vi har arbejdet med farver, chakrafarver, himmel og hav.

Alt det med folk fra hele verden har optaget mig meget, og suppleret og fyldt på mit væsen.

Alt hvad jeg gør nu, har jeg fra min uddannelse. Det at sætte stemmen fri og ikke “bare” synge – gør at ingen lyde er forkerte og ingen er grimme. De er lyde der findes og kan forandres – ved hjælp af vejrtrækning og bevidsthed kan vi forandre vores stemme og åbne den, således at der komme ord på der hvor det var svært. At stemmen bliver bredere, så at sige. Vi kender alle det at stemmen bliver klemt under pres og stress. Ved stemmearbejde breder vi ud og giver plads.

Netop det vil også ske ved Lydmeditationer, hvor vi vil følge vores lyd og danne et kor.

Uanset hvordan det lyder. Vi starter 13.10 2015 1af2a59a

Forsæt læsning ...

Colorfest i gaden med det sejeste dansehold

 

 

I april spurgte Helsingør teater om jeg ville være motivator og koordinator ( mine ord) mellem mit danse hold i Vapnagård og Nøjsomhed ( to boligområder) i Helsingør. Det lykkedes at få flettet ind. Jeg har i tre år været Zumba® instruktør i Vapnagård, først under Helhedsplanen og da det nu er skåret væk, så hedder det noget andet jeg har glemt.

Men det er ildsjælen Kirsten Nørregaard (Socialrådgiver) der kontaktede mig i sin tid. Og der har vi så opbygget et par dejlige hold to gange om ugen. Det er et gratis tilbud til beboerne og det giver så meget mere en “bare” dans. Det giver MOD, LIVSGLÆDE, SAMMENHOLD, FRIHED, TIME-OUT blandt meget andet – også for mig – og derfor elsker jeg at arbejde med mennesker med det jeg nu kan. Dans, sang, performance, mod til at være.  Det betyder nu, at når de mødes tilfældigt i området hilser de. Det inkluderer nogen, der aldrig selv ville melde sig til dans/Zumba® . Men nu er vi ustoppelige.

 Det giver mening, motion og et godt grin.

Og nu skulle jeg så finde udaf hvordan vi kunne samles omkring denne forespørgsel fra Helsingør Teater.

For det var Color Of Time. En dans vi skulle lære af det franske dansekompagni. En dans vi skulle vise offentligt i Helsingør by under Passagefestivallen, men en vigtig dans. For det at øve noget, og turde vise sig, været tæt på et stærkt professionelt team, sker ikke hver dag! Hvad er forventningerne, og hvad nu hvis vi glemmer noget? Ikke er gode nok.

osv osv..helt naturligt at reflekterer over..MEN vi var jo og er et HOLD!

Derfor en stor tak til jer smukke mennesker. Tak til Artonik også. Tak til Helsingør Teater. Alle hjælperne der gjorde det muligt.

Jeg er SÅ stolt af jer alle, for i kastede jer ud i det. Med glæde og danseben. Højt humør og generthed og at vi bare fyrede den af, som vi lovede. Artonik rejser jorden rundt med COLOR OF TIME, og vi var med i DK juhuuuuu….

 

Her er der skønne billeder fra dagen. Den startede kl 1o i Vapnagård, Hal 21 kl 11.- og så derudaf til kl 22.00 SÅDAN.

 

Tak:

Jamila, Jelena, Britta, Stefanie, Petronella, Cecilie, Fillippa, Jasmina, Richard og Britta klanen.-)

Fra Vapnagård

 

Tak til Sira og Andrea og Asger fra Hornbæk.

 

 

 

 

IMG_9899

IMG_9932IMG_04421 Billede 2 Billede 1

Forsæt læsning ...

IDÈ

Så er det sommer. Vistnok.

Juli er altid stille, og dog.

Mit arbejde og jeg går hånd i hånd. Hjerte i hjerte. Tanke i tanke. Step by step.

Lige hvor jeg prøver at tømme sindet, mens en sommerfugle strejfer min næse kommer en idè.

Jeg har fået en gave. En scene jeg skal stå på næste år. Asger og jeg med vores musik men ikke vores tekster.

Scenen er stor, men himlen større. Vi laver heartstorm, brainstorm – trækker vejret.

Jeg har 10 på listen jeg vil kontakte, men starter øverst. Nederst er ikke dårligt, det er jo min liste – men øverst er der mest energi på. Jeg vil ikke skrive hvad det er endnu, da der er tid til at skabe. Men det er vigtigt, for mig og os og musikken.images

Forsæt læsning ...

Kronborg strand

Så blev der samlet og sunget.

Børnekultur i Helsingør.

Krabbesuppe. Samarbejde med Øresundsakvariet.

Vi sang “Tre små fisk” og “Krabbesangen”

SÅDAN! unger i kunne det bedre end jeg. Tak for stemmerne, det gode humør.

200 børn ialt!

IMG_01181

Forsæt læsning ...

Color of Time workshop 16.juni

Dans. Dans er frihed.- Dans er uden ord. Dans er at kroppen taler – hjernen stopper.

Intet besluttes. Alt gøres. Frihed. Tramp – svæv – hop – bounce.

Dans er danset hele verden rundt. “Color of time” er en forestilling fra det franske kompagni “Artonik”

De har lige været i Australien og danser herop til Helsingør!!

Helsingør teater har spurgt om jeg vil samle dansere/ beboere fra Vapnagård, jeg har danset Zumba med dem i 3 år – men det her er noget andet. Forresten, ikke en forudsætning at man  er danser. Bare kom.

For vi skal ud på gaden under gadefestivallen i Helsingør og danse. Vi skal ikke være i en hal. Vi skal vise os og tiltrække folk, hive dem med og give dem regnbuefarver.

Musik og dans giver frihed. Fri for tankespind, bekymringer, penge, hjertesorg, søvnløshed, eksamen, familieproblemer, husleje, regn i juni….

Bare et øjeblik.-

Når vi bruger kroppen er vi i nuèt, kroppen er det eneste der kan holde os i nuèt, da tankerne kan være alle steder og i alle tider. Men kroppen bliver. Vi kan ikke synge kor alene. Vi kan ikke være en gruppe alene. Denne Event får alle med, og vi glæder os. Du er også velkommen, se www.thecoloroftime.org eller skriv til mig her. Du skal sige ja til to datoer. Workshop 16.6 kl 16.30 i Helsingør

Festivallen 30.7 kl 11 i Helsingør.

 

image001

 

 

Forsæt læsning ...