Menu
Menu

Blog

|

YASMIN´s væg

Snart kommer vores sang ud.

Stemmer på kanten af livet, kærligheden og smerten.

Forsæt læsning ...

Stemmer på kanten

Sommeren har været fantastisk og jeg har været i fuld gang med musik, sang og nye projekter.

For at nævne et meget vigtigt for mig, så er det Stemmer på kanten. Jeg har været med i Lisbeth Zornigs Andersen tænketank et år. Jeg mailede hende efter at have læst bogen *Vrede er mit mellemnavn*

Fordi jeg fulgte min impuls, også selvom jeg tænkte at 100 andre nok skrev, og at hvorfor skulle hun læse mit.

Jeg har selv boet på institution fra 16 1/2 til 18 år og min kontaktpædagog er min bedste ven i dag. Jeg ville blot sige tak til Lisbeth for at dele sin sin barndom og måden hun havde skrevet bogen på. Jeg har ikke mødt et menneske som ikke er blevet rørt og eftertænksom over den. Det endte med vi mødtes, og så har det rullet siden. Da jeg læste om Stemmer på kanten, kunne jeg ikke sove en  nat. Havde fundet på et omkvæd til en sang.

Det er ofte sådan sangene kommer, melodierne kommer bare og jeg får ikke ro før de er indsunget. Jeg stod op kl 02- Sang den ind på min iphone og pludselig havde jeg meget mere end omkvædet.- Sov kl 05- Vågnede kl 07, da børnene skulle i skole, trods alt 🙂

Sang det for Asger (min mand og musikalske partner) og kl 10 havde han lavet et beat og koret var indsunget-

Sarah Libra Locc rapper. Hun ER rappen. Musikken og rytmikken. Hun er for vild, og deler sin egen historie i rappen så lyt godt efter.

Sangen hedder ” Giv mig din stemme” og er blevet super fed. Vi tog ind i Zornighuset og samlede klap ind, og derfor er der masser af klap og stemning på..live optaget –med en crowd af folk der blot mødte op for at give klap og sang med. Tak.

Det der har inspireret mig er det at være “stemmer på kanten”- det giver mig billeder. Billeder af mennesker på kanten. På kanten af livet, kærligheden, identiteten. På kanten af glæden og sorgen. Vi er alle på kanten..eller kommer det.

For mig handler det ikke om hvem og hvad vi stemmer- det handler om at give stemme til det vi virkelig vil. Det vi drømmer om. Det vi nu kan ændre i fortiden, ved at sige nej og ja..giv din stemme (lyd)  og dig selv plads. Du fortjener og vi fortjener alle at mærke vi kan ændre og skabe vores liv..- ja, det lyder lidt hippi agtigt, ikke desto mindre så har vi kun dette liv i denne krop ligenu, så tøv ej med at vise dig og dit mod. Billedet er Sarah og jeg lige inden vi synger og rapper.

Forsæt læsning ...

Stemmer skal høres

Stemmer skal høres. Så efter en dag hvor jeg først stemmetræner en politiker og derefter sidder i en børnhave på en besøg, er der ingen forskel for mig.

Jo, børnene er uforudsigelige og modige. Tør mere i øjeblikket, men det handler om det samme for mig; at løfte, guide, lege og hjælpe modet frem..og så kommer stemmen og tonaliteten på plads hos politikeren,og stemmerne skråler hos børnene. Så uanset hvem- skal der lyttes, både på det der bliver sagt og det der ikke bliver sagt. Det er som et orkester, alle udtryk/ instrumenter er vigtige for helheden og det hele menneske, uanset om det er børn eller voksne. Lige nu er jeg i gang med det nyeste tiltag til Kamæleon koncerter. Og dette band er på plads. KATAPULT. Vi øver, laver nye sange og historier. Tak til Mathilde for flotte billeder.

Attachment-1

Forsæt læsning ...

Synge sjælen

Solen skinner- endelig.

Kroppen har længe ventet på varme og næring.

Stadig lidt koldt, jeg undres hvert forår over naturen. Ser sommerfuglens første  tur, brumlebassen stige op ad græsset..

Alt det minder mig om at jeg skal nyde, leve og være tilstede.

Mødte engang en ældre herre i toget på vej hjem fra Bern. Han var nogle dage forsinket, skulle af i Ringsted. Han var 87 år og stressede lidt over at han var hjemme 3.maj istedet for 1.maj. Hvorfor? spurgte jeg..fordi jeg ikke ved om det er mit sidste forår. Måske ser jeg ikke Tulipantræet springe ud mere.

hm…tak for den reminder.

Forsæt læsning ...

A Night to remember

Så glad ser man ud efter en koncert. Sang kor i Randers i weekenden med Big fat Snake og deres særlige Midnight hour koncert, James Burton (Elvis guitarist) Benjamin Koppel og som i ser Billy Cross.

Forsæt læsning ...

Glædelig påske

Noget af det jeg holder af er ordløs sang. Lige der i det ordløse, mærker jeg en ur-stemning-  en forbundethed. Med altet og intet. i samarbejde med Asger har vi skabt Meditation-concert.com og det er koncerter i nu`et …der er en overskrift/intention. Vi tuner ind fælles og spiller/ synger det der kommer. Man kan kigge, lytte, rejse sig, sidde og meditere. Det er op til jer selv, hvordan i gør det. Rummet er frit. musikken er fri. livet er dit.

Kom forbi på mandag, kun få pladser tilbage.

Forsæt læsning ...

Sandormene

Så har Sandormene fået taget et billede af Mathilde Andersson- og hvor er hun god.
Vi spiller kendte og ukendte sange, og elsker musik- OG børn.
Vi er nemlig et børneorkester med voksne.
Forsæt læsning ...

Sikke en dejlig fest

Sangen “Her er plads til dig” tog mig på børnehave turnè i Gentofte kommune.
24 børnehaver og masser af musik og sang.
Det her billede er taget, hvor vi er ved at sige “farvel og tak for idag”
Men jeg kunne ikke komme ud…:) skønt-
Forsæt læsning ...

Sang

Har du en tanke om at du ikke kan synge? Alle kan synge, hvis blot de kan lytte….

Forsæt læsning ...

Find dit mod

Vi lever så kort og er døde så længe, sagde en til mig engang. Jeg har tænkt på det tit. Først fordi det var dramatisk og morsomt..senere fordi jeg er blevet mor og også  har prøvet at miste..det er det vi alle har til fælles. Vi fødes, vi lever og prøver at finde vores vej, og vi skal alle herfra en dag.

På gravstene står der: Fødseldato, en bindestreg og dato for døden.
Livet fylder en bindestreg på en gravsten.
Hvad vil du putte i den?
Kom ud, kom frem, find dit mod.
Sessioner med samtale, øvelser og mål- Men her er vejen også målet. Start nu! Gør det du altid har drømt om. Livet venter.
kontakt mig for en personlig samtale.
Forsæt læsning ...