Menu
Menu

Category Archives: sangsprog

Vi synger, vi toner, vi lyder

Hvad  er rigtigt og forkert sang? Hvad er X Factor?

Kan man sige at man synger, når man er handicappet ordløs?

Stum?

Kan man synge uden ord?

Efter 5 år i felten, ude i institutionerne, med børnene. Med sonder, korsetter, slanger og kørestole – skrig, råb, lyde, skrål.

Kan jeg bare sige JA. Al lyd er sang.

Når jeg har besøgt en børnegruppe og sunget Her er plads til dig, er der stille et sekund. Jeg drejer rundt og rundt med min balkjole, og vupti. Lydene besynger mig. Jeg hører hver barn/ung der svarer tilbage med den tone de har. Jeg vælger en af gangen,  jeg går tæt på, synger tilbage og spejler alle nuancer og fraseringer og her opstår vores sangsprog. I husker nok “Kongens efterfølger” man efterligner en og så går turen på skift, det var en sjov leg husker jeg,

Det tonale sprog er det samme. Total accept af det der kommer og modet til at spejle hver en lyd, man behøver ikke være sanger for at gøre det. Tænk på babyer, hvis du har haft en eller hørt dem, hvordan det kærlige rum opstår når babyen begynder at undersøge verdenen med stemmen,  og vi selv begynder at svare tilbage, Tonen i livet er sådan. Det er ikke en perfomance. Ikke rigtigt eller forkert. Det er total accept af det menneske foran du dig, du spejler, ved at du sang-taler med det, er I kontakt, nærvær. Nærvær, betyder også at være nær. For når man ingen ord har, hvordan taler man så?

Her kan musikken, mennesket og stemmen noget, som ingen computer kan, som ingen systemer kan effektivisere sig ud af. Vær nær og giv lyd.

Tak, altid til alle pædagogerne jeg har mødt på min vej, som totalt accepterer alle lyde i Tonen i livet. 

Continue reading ...

Børn – Sang – og de voksne

Så er jeg ved at være ved 16. besøg i denne gruppe. Mine sangbesøg er på mindst 5 gange, vi kan ikke haste igennem. Børn med funktionsnedsættelser, og masser af musik og sangsprog. Men jeg kan ikke uden de voksne:) De skal også være med, rammen omkring børnene, de velkendte, de faste siddepladser – at høre sin voksne/pædagog kaste sig ud i rytme og lyd – giver helhed, tryghed, livsglæde. Vi er på samme eventyr. Det er ikke en performance jeg laver på “scenen” – det er orkester, samskabelse, det tonale – det rymiske – de glædende. Livet i kroppen, i øjnene, i stemmen. Når lydene må være som de er, og bliver brugt i musikken, så er der magi. Tak til alle børn og voksne i Camillehusene.

Continue reading ...

Hvor er musikken henne?

Det kan vi da se og høre:) Musikken er der hvor kroppen er, hvor hjertet er, legen er, ørerne, nysgerrigheden og stemmen.

Sangbesøg fra specialinstitution Troldemosen.

Continue reading ...

Hvad er rigtig sang mon?

Det er de sande helte og heltinder jeg møder på mine sangbesøg. Børn uden talesprog, siddende i kørestole, bippende maskiner der fortæller hvornår de skal have sondemad. Børn med skinner og stativer..fulde af musik, grin og nysgerrighed. Hvad er sang? Hvad er dans? Hvad er musik? Det kan “mine” børn vise og svare på – uden ord. For selvom ordene ikke er talte, udtalte med munden – er der lyde og sang. Jeg siger “musikken er overalt” beder børnene om at lytte. Det gør de. Alle lytter, når Ghettoblasteren slukkes – også dem jeg møder for første gang. Og så bliver der ofte svaret tilbage med lyde, toner, sang.- Munden åbnes og hør – barnet lytter til sig selv, for der kommer lyde, og dem spejler jeg så godt jeg kan i samme tone og kurve, og så synger vi. Tak.

Tak til alle pædagoger, jeres støtte og varme hænder til hvert barn er det smukkeste arbejde! Jeg kunne ikke lave mine besøg uden jer.

Continue reading ...