Menu
Menu

Blog

|

Kunsten at være dig

Modet til at være menneske

Hvorend jeg går hen, møder jeg mig selv i andre og andre i mig selv. Jeg møder mennesker der længes, der sørger, der glædes, der vredes, der udbryder og indbyder.

Jeg møder mennesker der ikke tør synge, der ikke tør sige sandheden og sandheden ville blot være, at sige deres mening. Jeg møder angst, angst for ikke at være god nok, for ikke at finde den eneste, angsten for at dø eller bare tænke på det, angsten for at trække vejret, for i den handling kræves der hengivelse til kroppen og nuet. Jeg møder unge mennesker der ikke slår til, synes de. Der ikke ved hvad de vil og hvorhen. Splittelse i krop og sind og derved ubalance, mistet fodfæste og kontakt.

Uvejr så at sige, for hvordan skal man vide hvad man vil i livet, når det man vil er at have ligeså mange venner på facebook som de populære eller followers på Instagram eller twitter. Eller værre, for hvad nu hvis man er en af dem, der synes det ikke er ægte at være “på” hele tiden. Så er man kedelig, bliver sat udenfor.

Pludselig er det at være til, noget man måler udefra og ind, fremfor indefra og ud. Hvad gør man med stilheden?

Læste et citat jeg har taget til mig

“Dont measure your inside on other peoples outside”

Det resonerer i mig, og matcher meget godt de mennesker jeg møder, og mig selv i dem.

Det kræver mod at være menneske og det kræver stenene vendes, det kræver at vi rækker ud og at vi bruger hinanden i tvivlen.

Dette billede er en af mine inspiratorer, Lisbeth Zornig Andersen mailede jeg efter at have læst hendes bog “Vrede er mit mellemnavn”

Jeg blev berørt og hendes mod til at dele det skamfulde og tvivlen på livet som ung, gav mig mod til at være mere åben omkring mine hårde år.

MOD smitter. Vi er her så kort og er døde så længe, sagde min moster engang, og ja .- lad os ikke udskyde oprigtigheden og chancen i livet, så hellere række ud for at række ind.

God modig fredag!

 

Tilbage til Bloggen