Menu
Menu

Blog

|

Kunsten at være dig

Phd. Adhd. CEO. ABC.

Jeg arbejder i mit passionsfelt. Musik for alle børn. Den frie stemme.Musikken i det stille barn, multihandicappede, døve, blinde, sprælske, dig med korsèt, råbe-børn, skrigebørn – ALLE børn.
Der er mange etiketter, mange forkortelser, mange diagnoser. Når jeg træder ind i rummet til børn, vil jeg ikke høre om diagnoser først, faktisk helst ikke. Men jeg har omsorg for, at det kan lette et uroligt hjerte hos en pædagog, lærer eller mor og far at fortælle mig om deres barn. Hvad jeg kan forvente, hvis det er..
Musikken bor i os alle, og det er den jeg finder og får lige tilbage når vi går i gang. Det er når hvert barn får sunget deres navn, det er i klappet, trommen på låret, aen i håret. Det er når der drysses glimmer, og barnet synger tilbage, og vi er alle stille for nu kommer det! Overraskelsen hos barnet selv, hvad var det for en lyd, åndedrættet, stemmerne, grinet. Der er musikken. Arbejder på at få samlet alle børnebesøg og pakker med musik på en ny web. Nu har jeg efterhånden 450 besøg, og det bliver ved at suge mig ind i en symfoni af kærlighed og toner.

Tilbage til Bloggen