Menu
Menu

Blog Archives

De yngste Og mit hjertes jublen

Det er fantastisk. At komme ud til vuggestuer, møde så små mennesker. Engang for 4 år siden, da jeg havde min allerførste kulturpakke, var jeg på enormt arbejde med de små. Jeg havde haft de 3-6 årige i 7 år. Med kapaw, høj musik, hurtighed og masser af rytmik. Da jeg så kom ind til de små, mæskede jeg med det samme, et andet tempo. Jeg lærte at jeg skulle stille mine ting op, mens de sad med deres voksne. Så de kunne kigge på mig, på afstand og blive trygge med hende den nye i pangfarver, der snakkede med tøjdyr og glimmerlamper. Jeg lærte deres navne, da jeg sad med med min tromme eller ukulele. Jeg lærte at gentagelser med et lille tvist på, var rigtig godt. Fremfor at hive nyt og nyt og nyt frem i repertoiret. Dem der siger, hvor er det sødt og hyggeligt du bare lige laver noget med børn;) der kan jeg sige “ja, hyggeligt og vidunderligt er det.. men bare lige – nej” det stærkeste publikum er de yngste. De sanser alt. De er åbne i deres fantastisk fantasti og følsomme overfor fake. Så det er bare om at stemme hjertet og instrumentet, og virkelig ville det. Og jeg er heldig. For det vil jeg❤️ 

Continue reading ...

Børn er CEO`s i at være børn

Politiken kom forbi, de skulle se og høre hvad vi laver, når vi er i Legekunst. Legekunst bygger bro mellem kunstnere, pædagoger, forskere, institutioner, professionshøjskoler.

Og lige her – i Helsingør er jeg med i et forløb hvor jeg er hentet ind som kunstner. Hvordan kan vi åbne børnenes sprog, måder at lege på, og puffe til perfekthedskulturen, skabe nye relationer? – bare ved Fabeldans, fortællende dans, rytmik og sangleg?

Der er det med nuét, at vi kender det ikke – før vi er der.

Vi har afprøvet disse muligheder, med musikken som ramme og tiden hedder 60 min. pr. gruppe over 30. gange. Vi arbejder med Aktionslæring og er i felten sammen, og den måde jeg arbejder på – er at ALT er musik. Besøget starter i døren, så snart vi ser hinanden og så tager improvisationen over. Vi kommer helt op til himlen med trommemusik, og vi svæver over klaverstykker i slowmotion og lander tilsidst med hånden på eget hjerte og mærker det banker. Ser på hinanden og har vækket alle sanser når vi går herfra. Vi skaber sammen, vi er fælles på opdagelse, og vi styrker vores identitet når vi gør noget og tør noget, vi ikke lige vidste vi kunne eller turde! Leg og musik er ikke bare pjat eller godt for pulsen.

Continue reading ...

Færøerne, We can FLY

Tonen i livet tager på skriverejse til mit moderland Færøerne. Min mor er her ikke mere, men at komme tæt på hvor hun opvoksede og endda tæt på forfatter og kunstner William Heinesen, vil helt sikkert inspirere mig i mit skrivearbejde. Jeg tager ofte væk, og laver et rum i rummet. Den balance er vigtig for mig, med alle de møder, børn, grupper og bankende hjerter jeg møder – er min modpol – stilhed. Bogen Tonen i livet starter nu.

Continue reading ...

Vi synger, vi toner, vi lyder

Hvad  er rigtigt og forkert sang? Hvad er X Factor?

Kan man sige at man synger, når man er handicappet ordløs?

Stum?

Kan man synge uden ord?

Efter 5 år i felten, ude i institutionerne, med børnene. Med sonder, korsetter, slanger og kørestole – skrig, råb, lyde, skrål.

Kan jeg bare sige JA. Al lyd er sang.

Når jeg har besøgt en børnegruppe og sunget Her er plads til dig, er der stille et sekund. Jeg drejer rundt og rundt med min balkjole, og vupti. Lydene besynger mig. Jeg hører hver barn/ung der svarer tilbage med den tone de har. Jeg vælger en af gangen,  jeg går tæt på, synger tilbage og spejler alle nuancer og fraseringer og her opstår vores sangsprog. I husker nok “Kongens efterfølger” man efterligner en og så går turen på skift, det var en sjov leg husker jeg,

Det tonale sprog er det samme. Total accept af det der kommer og modet til at spejle hver en lyd, man behøver ikke være sanger for at gøre det. Tænk på babyer, hvis du har haft en eller hørt dem, hvordan det kærlige rum opstår når babyen begynder at undersøge verdenen med stemmen,  og vi selv begynder at svare tilbage, Tonen i livet er sådan. Det er ikke en perfomance. Ikke rigtigt eller forkert. Det er total accept af det menneske foran du dig, du spejler, ved at du sang-taler med det, er I kontakt, nærvær. Nærvær, betyder også at være nær. For når man ingen ord har, hvordan taler man så?

Her kan musikken, mennesket og stemmen noget, som ingen computer kan, som ingen systemer kan effektivisere sig ud af. Vær nær og giv lyd.

Tak, altid til alle pædagogerne jeg har mødt på min vej, som totalt accepterer alle lyde i Tonen i livet. 

Continue reading ...

Sange på Færøerne – med støtte fra DJBFA og Koda

Færøerne har en særlig plads i mit hjerte. Min mor kom fra Færøerne. Min første flyvetur var til Færøerne sammen med min mormor, da jeg var 14 år.  Nu søger jeg tilbage til ur-kraften. Min mor er borte, men hun lever i bjergene og i vinden. Jeg søger tilbage, for at finde børnene og lære om børnekulturen.

 

———————————————————————————————————————

”Projektet er støttet af DJBFAs Produktionspulje og Kodas Kulturelle Midler”/”With support from DJBFA – Composer and Songwriters Production Pool and Kodas Cultural Funds”

 

Siden 2010 hvor jeg begyndte at lave musik til børn – mange børn. Først kulturværftet i Helsingør – så Gentofte kommune i 2012 med “her er plads til dig” en inklusionssang, der stadig synges i Gentofte. Jeg har lavet 450 sangbesøg, hvor jeg kommer ud og laver stemmeleg, lærer børnene sangen og derefter synger og danser vi os igennem. Frie stemmer. Alle toner er ok.

Hvordan når jeg Flere  børn. Flere stemmer. Og efter 200 med handicappede børn uden ord, er det blevet tydeligere at de sangbesøg jeg laver, hvor jeg spejler stemmerne, ikke behøver være danske børn. Men at det sangsprog der opstår, når vi møder hinanden – er et universelt sprog og der forstår vi alt.

Tog til Færøerne for at finde børn jeg kunne synge med. Jeg har fået et par kontakter, at arbejde videre med og som  jeg hooker op med i august, når jeg kommer tilbage. Mit mål er at skrive med en færøsk musiker, og få lavet en sang med både dansk og færøsk tekst til de yngste borgere. Derefter turnere i institioner med bevægelse der hører til sangen. Som helt “ny” deroppe, er der selvfølglig en masse research og mails frem og tilbage. For hvordan gør man, som ny? Spændende. August besøger jeg et par Institutioner jeg har fundet og holder inspirationsmøder.. Og helt sikkert en musikalsk jam med en sanger jeg skriver med. Jeg fik støtte til rejsen af DJBFA og Kodas kulturelle midler.

”Projektet er støttet af DJBFAs Produktionspulje og Kodas Kulturelle Midler”/”With support from DJBFA – Composer and Songwriters Production Pool and Kodas Cultural Funds”.

Continue reading ...

SANGBRO

Jeg jubler. SANGBRO har jeg arbejdet på et år. Fra idé til spiren, og nu skal blomsten gro. Det gør den allerede, bare lidt titter den op af den endnu frosne jord. Mærker lyset er længere og varmen fra solen gør godt. Vi starter på hovedbiblioteket i Gentofte den 9.4. Special og Normalområdet, som det hedder. En gruppe børn fra hver institution, og med omsorgsfulde, nysgerrige pædagoger. Vi mødes otte gange, et sted i det offentlige rum. Mødes i SANGBRO. Jeg vil synge børnenes navne, og synge omkvædet fra “Her er plads til dig”

Her er plads til dig, blev lavet i 2012, den skulle være alle Gentofte børnenes sang.

http://www.gentofte.dk/da/Borger/Kultur-og-fritid/Kultur/Børn-og-kultur/Her-er-plads-til-dig

Og nu efter 350 besøg i børnehaver, og oveni 150 i specialinstitutioner – bringes de sammen. Hvis det er alle “daginstitutionsbørns sang” skal vi hele vejen rundt. BRO mellem, Normal&Specialområdet, BRO mellem, “Sangskriver og Pædagoer” BRO mellem “børn og pædagoger” BRO mellem “Institution og Hverdagsrum” BRO mellem “Usynlig og Syn(G)lig” vi gemmer ikke de handicappede, og ingen spørgsmål fra børnene er forkerte eller tys tys. Derfor er vi synlige på Gentofte Hovedbibliotek, og man må gerne stå og kigge, der kommer helt sikker lyde og toner, som er helt nye og vækkende. Glædelig påske og tak til Kulturkonsulenten, Gentofte bibliotekerne, pædagogerne, lederne og børnekulturpuljen, for at muliggøre det. #gentofte #gentoftebibliotekerne #gentofterocks #børnekultur #SANGBRO

 

Continue reading ...

Kulturpakker

Halløj unger

Sidder her og går listen igennem alle de institutioner, der har fået mine pakker. Gentofte kommune har det flotteste katalog, og det er jeg med i. Det er jeg glad for. Ikke fordi det handler om “Så så man lige mig” selvom det er en fantastisk leg børn kan have, men fordi jeg netop vil nå ud til så mange børn som muligt, og dette er en kanal. Jeg har tre pakker med, Dansebesøg, Sangbesøg og til de yngste “Katten der ville danse” lille fortælling med dyr og så sang – og gentager vi det hele en gang til… min erfaring med vuggestuerne er, at vi kalder på langsomhed – grin, leg og humor. Mine dansebesøg er “Jungledans og drømmerejser” det er dans til trommer – puls, historiefortælling. Børnene opfinder deres egne dyr på rejsen. Vi slutter af ved bålet og et kig til stjernerne. Glæder mig!

Tilbage til kalenderen.

Kig her, tryk på kulturpakker og programmet og se alle de kunstnere der er med. Man skulle være barn igen..

http://www.kulturskolerne.dk/files/KulturpakkerDaginstitutioner-.pdf

Continue reading ...

What did you Learn in school today? en lille stor historie

Så kom der et 10 tal – i modulet: Børne/ Unge kulturformidling.

Hvor er jeg glad. Jeg har gjort noget jeg ikke troede jeg kunne, nemlig en videregående uddannelse, som voksen kvinde. Hvorfor?

Fordi jeg kommer fra et sted hvor jeg har skrevet stile ind med blæk på trappen, hvor jeg klarede min skolegang med mange hjemlige udfordringer. Flyttede hjemmefra som 16 årig på ungdomspension, og min kontaktpædagog er idag min bedste ven. Jo, jeg har klaret den – alligevel. Og at flytte var en gave. Det var en hård tid, men en gave.

Jeg har haft fyrtårne på kajen, min mormor. Næsten blind, dejlig varm og seende dame. Færing og boede i Vanløse:) Hun så mig, når jeg kom, og jeg var der en del. Hun døde i 2002.

Sidenhen min mor. Jeg tænker tit over, at nogengange skal man jorden rundt, måske endnu ud i galaksen, for at finde hjem igen. I sig selv først og fremmest.

Det der 10 tal!

Jeg har 10. klasse fra mine unge år, jeg har 5 månender i 1.G med 54% fravær. (jeg var lige flyttet på institution og startet et band)

I efterfølgende år, har jeg lavet musik, pop, korsang, turnè, teater, terapeutuddannelser, elskede børn er skabt, og familien er min base. Musikken i det hele, er mit kald. Her er musik, hver dag. Hjem, ude, inde, i drømme, i skabelsen…

En videregående uddannelse kræver jo en gymnasialudd, eller RKV. Jeg kom videre på Real Kompentence vurdering, skrevet over mine 450 sangbesøg. Og mit første modul er klaret med et 10 tal!

Derfor er jeg glad. Næste modul starter i september. Det optager mig. Endnu mere fordi jeg laver melodier, synger, møder børn og også mig selv i mine orkestre. Jeg er ikke adskilt. Yasmin med børn, Yasmin på scenen, Yasmin i trio, Yasmin i…Det hele er mig. Og nu også Diplom udd. hvor det er børn, kultur, kreativitet og formidlingsformer!

Børn, sang og især børn med funktionsnedsættelser og sang brænder jeg for. Og snart er der en web med kun børnebesøg, en blog, billeder og nye projekter.

ALLE har en tone i livet!

 

Continue reading ...

Kronborg strand

Så blev der samlet og sunget.

Børnekultur i Helsingør.

Krabbesuppe. Samarbejde med Øresundsakvariet.

Vi sang “Tre små fisk” og “Krabbesangen”

SÅDAN! unger i kunne det bedre end jeg. Tak for stemmerne, det gode humør.

200 børn ialt!

IMG_01181

Continue reading ...