Menu
Menu

Blog Archives

Hvor er det sødt af dig du gider…

Nogengange møder jeg sætningen “Hvor er det sødt af dig, du gider”

Enten når jeg har lavet noget med de lokale børn i en musical, eller dansegrupper fra udsatte boligområder..eller nu her for nylig med de handicappede unge mennesker.

 

Hvor er det sødt af dig, hm. Har tænkt over hvad det sætter i gang. Ihvertfald er den første tanke “ahha, det er ikke fordi jeg har lyst og elsker det, for det kan man da ikke.-) derfor er jeg sød. “

For jeg må da brænde for andet…NÆ.

Og jeg ved godt at dem der siger sådan, er rare mennesker. Jeg kender dem tit. Det er ikke for at nedgøre mig eller handicappede eller børn. Nej nej. Det er blot fordi de tænker, at det er noget jeg sådan gør for at være sød, og så laver jeg det jeg virkelig vil eller som er “kunst” ved siden af.

NEJ.

Jeg brænder for at forvandle mennesker. Også børn. Børn uden en mor og far, uden sprog. Børn der ligger på gulvet og ikke selv kan gå, direktører med slips og jakkesæt, såkaldte tonedøve, store grupper små grupper… firmaer med flotte logoer og små personalegrupper i børnehaver. Så længe jeg ser og mærker en passion i mig, så gør jeg det. Jeg siger nej engang imellem, selvfølgelig, og det er enten fordi jeg ikke kan, eller fordi det ikke føles rigtigt, eller det er en setting jeg ikke ser mig selv i. Så henviser jeg til andre..

Dette billede her, er en lille dreng som er meget musikglad. Han har ingen ord han siger, men han siger lyde og derved siger han noget. Han elsker musik. Og dette er 9.gang han møder mig til et besøg.- På et splitsekund kravlede han fra sofaen og ned på gulvet og lagde sig som i ser, og klappede med..en sagde så “ai, ved du godt at du ligger nede på gulvet på den måde med ham”

JA.

Jeg møder ham på gulvet, taler til ham og synger sangen og gengiver hans lyde. Skulle jeg stå på min høje hæle og kigge ned på ham og synge?

Nej.

Jeg spejler alle i processen og kommer rundt til alle, mere eller mindre. Denne dreng var begejstret og selvfølgelig skulle vi synge sammen, Vi endte alle med at klappe til hans rytme.

Så hurra for mod, øjeblikkets intelligens, kærlighed, frie lyde, musik og spontanitet. Og tak til de mennesker der stiller mig spørgsmål, for nu kan jeg svare.-)

 

Continue reading ...