Menu
Menu

Blog Archives

Volapyk-rytmik – Det tonale samarbejde

Min vision er:
Frie børn, frie i stemme og bevægelse. Frie til at mærke sig selv og verden. Verden tæt på, i familien og venner, og verden ude i verden.

Min mission er:
Komme ud til alle børn i Danmarks institutioner.
Hvorfor? Fordi det er det jeg brænder for. Forvandling. Lys i øjnene. Modet der vokser. Og min passionskerne er: Børnene

Hvad:
Ved at sætte stemmen fri og finde rytmen, kommer kroppen i spil og hjernen slapper af, når vi ikke skal regne ud og dømme/ se os selv udefra. Her opstår den indre musik og igennem spontanitet, sker forvandlingen.

Hvordan:
Legen er grundtonen i alt jeg gør, i samspil med stemme og musik.
Igennem at sige lyde/synge – Ekkoleg hvor gruppen gentager mine volapykker i rytmiske rytmer. Ved at bruge kroppen. Jeg spejler børnene hver især og gengiver deres lyde, sådan at vi til slut kender hinandens toner. Klap, stamp og volapyk. Og vi ender i et fælles kor.

Hvad gør det:
Det giver glæde, stimulerer indlæring og styrker balancen og øret. Musik og toner fandtes længe inden sproget – vi bliver vækket. Ved at nå børnene og give dem den oplevelse at alle lyde er musik, intet for højt eller lyder dårligt – kan det være det bliver voksne der siger de “Har en tone i livet” fremfor voksne der siger “De ikke har en tone i livet”
Alt er ringe vandet i vandet.

Alt det du tror du ikke kan, kan du.

Komme i flow – lege – synge og lave musik med kroppen og stemmen som altid er med os.

Det kan inspirere de voksne til at turde sige noget i forsamlinger og træde frem alene, turde sige “så så man lige mig”
Komme på banen med at fejle F.eks synge og stemmen måske knækker, dvs prøve at sige lyde og synge – også selvom man har en tro på man ikke kan.
For at gøre det, skal man starte med at åbne munden…
Og bare give den gas – ligesom børnene. Jeg VED I kan!

Udtalelse:
Yasmins måde at arbejde på har støttet vores metodiske tilgang til børnene og de unge som f.eks altid at have fokus på før, under og efter i en aktivitet, gentagelser der skaber genkendelighed og tryghed, neuropædagogiske overvejelser i forhold til high or low arousel, Viden om CVI – cortikal synsnedsættelse, Bo Hejlskov Elven’s termer som fx “Tivoli i hverdagen” for man kan godt sige at Yasmin generelt har tilført den sociale aktivitet et drys af magi med sin sprudlende personlighed, stemmestyring, fakter, berøring, og inkluderende tilgang, hvor alles lyde, og adfærd opleves som musik, og som initiativ til at være med. Det kan fx være en ung som slår stille på sit korset (adfærd/ufrivillige bevægelse) som pludselig bliver til trommesolo/rockguitar.
Jeg synes også at opleve at børnene og de unge generelt så småt begynder at være mere tolerante overfor hinandens forskelligartede lyde.
SpecialPædagog fra Børnecenter Camillehusene, Gentofte

….image

Continue reading ...

Modet til at være menneske

Hvorend jeg går hen, møder jeg mig selv i andre og andre i mig selv. Jeg møder mennesker der længes, der sørger, der glædes, der vredes, der udbryder og indbyder.

Jeg møder mennesker der ikke tør synge, der ikke tør sige sandheden og sandheden ville blot være, at sige deres mening. Jeg møder angst, angst for ikke at være god nok, for ikke at finde den eneste, angsten for at dø eller bare tænke på det, angsten for at trække vejret, for i den handling kræves der hengivelse til kroppen og nuet. Jeg møder unge mennesker der ikke slår til, synes de. Der ikke ved hvad de vil og hvorhen. Splittelse i krop og sind og derved ubalance, mistet fodfæste og kontakt.

Uvejr så at sige, for hvordan skal man vide hvad man vil i livet, når det man vil er at have ligeså mange venner på facebook som de populære eller followers på Instagram eller twitter. Eller værre, for hvad nu hvis man er en af dem, der synes det ikke er ægte at være “på” hele tiden. Så er man kedelig, bliver sat udenfor.

Pludselig er det at være til, noget man måler udefra og ind, fremfor indefra og ud. Hvad gør man med stilheden?

Læste et citat jeg har taget til mig

“Dont measure your inside on other peoples outside”

Det resonerer i mig, og matcher meget godt de mennesker jeg møder, og mig selv i dem.

Det kræver mod at være menneske og det kræver stenene vendes, det kræver at vi rækker ud og at vi bruger hinanden i tvivlen.

Dette billede er en af mine inspiratorer, Lisbeth Zornig Andersen mailede jeg efter at have læst hendes bog “Vrede er mit mellemnavn”

Jeg blev berørt og hendes mod til at dele det skamfulde og tvivlen på livet som ung, gav mig mod til at være mere åben omkring mine hårde år.

MOD smitter. Vi er her så kort og er døde så længe, sagde min moster engang, og ja .- lad os ikke udskyde oprigtigheden og chancen i livet, så hellere række ud for at række ind.

God modig fredag!

 

Continue reading ...

Syng dig fri

Ja, syng syng syng.

170 mennesker. Sig ahhhh, vi åbner munden og spreder vingerne. Ingen kan fejle for alle har en lyd, og lyden skaber musik, og musikken gør os glade. “jeg har ikke en tone i livet” siger du!

Jo du har. ALLE kan synge og give lyd. Det handler allermest om at lytte. For du kan synge som Ray Charles måske, men hvad nytter det hvis du ikke lytter? Så kører du dit eget løb, og her laver vi det mobile sangkor der er det tonale samarbejde. For kan du synge kor alene?

Continue reading ...