Menu
Menu

Blog Archives

What did you Learn in school today? en lille stor historie

Så kom der et 10 tal – i modulet: Børne/ Unge kulturformidling.

Hvor er jeg glad. Jeg har gjort noget jeg ikke troede jeg kunne, nemlig en videregående uddannelse, som voksen kvinde. Hvorfor?

Fordi jeg kommer fra et sted hvor jeg har skrevet stile ind med blæk på trappen, hvor jeg klarede min skolegang med mange hjemlige udfordringer. Flyttede hjemmefra som 16 årig på ungdomspension, og min kontaktpædagog er idag min bedste ven. Jo, jeg har klaret den – alligevel. Og at flytte var en gave. Det var en hård tid, men en gave.

Jeg har haft fyrtårne på kajen, min mormor. Næsten blind, dejlig varm og seende dame. Færing og boede i Vanløse:) Hun så mig, når jeg kom, og jeg var der en del. Hun døde i 2002.

Sidenhen min mor. Jeg tænker tit over, at nogengange skal man jorden rundt, måske endnu ud i galaksen, for at finde hjem igen. I sig selv først og fremmest.

Det der 10 tal!

Jeg har 10. klasse fra mine unge år, jeg har 5 månender i 1.G med 54% fravær. (jeg var lige flyttet på institution og startet et band)

I efterfølgende år, har jeg lavet musik, pop, korsang, turnè, teater, terapeutuddannelser, elskede børn er skabt, og familien er min base. Musikken i det hele, er mit kald. Her er musik, hver dag. Hjem, ude, inde, i drømme, i skabelsen…

En videregående uddannelse kræver jo en gymnasialudd, eller RKV. Jeg kom videre på Real Kompentence vurdering, skrevet over mine 450 sangbesøg. Og mit første modul er klaret med et 10 tal!

Derfor er jeg glad. Næste modul starter i september. Det optager mig. Endnu mere fordi jeg laver melodier, synger, møder børn og også mig selv i mine orkestre. Jeg er ikke adskilt. Yasmin med børn, Yasmin på scenen, Yasmin i trio, Yasmin i…Det hele er mig. Og nu også Diplom udd. hvor det er børn, kultur, kreativitet og formidlingsformer!

Børn, sang og især børn med funktionsnedsættelser og sang brænder jeg for. Og snart er der en web med kun børnebesøg, en blog, billeder og nye projekter.

ALLE har en tone i livet!

 

Continue reading ...

Børn – Sang – og de voksne

Så er jeg ved at være ved 16. besøg i denne gruppe. Mine sangbesøg er på mindst 5 gange, vi kan ikke haste igennem. Børn med funktionsnedsættelser, og masser af musik og sangsprog. Men jeg kan ikke uden de voksne:) De skal også være med, rammen omkring børnene, de velkendte, de faste siddepladser – at høre sin voksne/pædagog kaste sig ud i rytme og lyd – giver helhed, tryghed, livsglæde. Vi er på samme eventyr. Det er ikke en performance jeg laver på “scenen” – det er orkester, samskabelse, det tonale – det rymiske – de glædende. Livet i kroppen, i øjnene, i stemmen. Når lydene må være som de er, og bliver brugt i musikken, så er der magi. Tak til alle børn og voksne i Camillehusene.

Continue reading ...

Hvad er rigtig sang mon?

Det er de sande helte og heltinder jeg møder på mine sangbesøg. Børn uden talesprog, siddende i kørestole, bippende maskiner der fortæller hvornår de skal have sondemad. Børn med skinner og stativer..fulde af musik, grin og nysgerrighed. Hvad er sang? Hvad er dans? Hvad er musik? Det kan “mine” børn vise og svare på – uden ord. For selvom ordene ikke er talte, udtalte med munden – er der lyde og sang. Jeg siger “musikken er overalt” beder børnene om at lytte. Det gør de. Alle lytter, når Ghettoblasteren slukkes – også dem jeg møder for første gang. Og så bliver der ofte svaret tilbage med lyde, toner, sang.- Munden åbnes og hør – barnet lytter til sig selv, for der kommer lyde, og dem spejler jeg så godt jeg kan i samme tone og kurve, og så synger vi. Tak.

Tak til alle pædagoger, jeres støtte og varme hænder til hvert barn er det smukkeste arbejde! Jeg kunne ikke lave mine besøg uden jer.

Continue reading ...