Menu
Menu

Blog Archives

Vi synger, vi toner, vi lyder

Hvad  er rigtigt og forkert sang? Hvad er X Factor?

Kan man sige at man synger, når man er handicappet ordløs?

Stum?

Kan man synge uden ord?

Efter 5 år i felten, ude i institutionerne, med børnene. Med sonder, korsetter, slanger og kørestole – skrig, råb, lyde, skrål.

Kan jeg bare sige JA. Al lyd er sang.

Når jeg har besøgt en børnegruppe og sunget Her er plads til dig, er der stille et sekund. Jeg drejer rundt og rundt med min balkjole, og vupti. Lydene besynger mig. Jeg hører hver barn/ung der svarer tilbage med den tone de har. Jeg vælger en af gangen,  jeg går tæt på, synger tilbage og spejler alle nuancer og fraseringer og her opstår vores sangsprog. I husker nok “Kongens efterfølger” man efterligner en og så går turen på skift, det var en sjov leg husker jeg,

Det tonale sprog er det samme. Total accept af det der kommer og modet til at spejle hver en lyd, man behøver ikke være sanger for at gøre det. Tænk på babyer, hvis du har haft en eller hørt dem, hvordan det kærlige rum opstår når babyen begynder at undersøge verdenen med stemmen,  og vi selv begynder at svare tilbage, Tonen i livet er sådan. Det er ikke en perfomance. Ikke rigtigt eller forkert. Det er total accept af det menneske foran du dig, du spejler, ved at du sang-taler med det, er I kontakt, nærvær. Nærvær, betyder også at være nær. For når man ingen ord har, hvordan taler man så?

Her kan musikken, mennesket og stemmen noget, som ingen computer kan, som ingen systemer kan effektivisere sig ud af. Vær nær og giv lyd.

Tak, altid til alle pædagogerne jeg har mødt på min vej, som totalt accepterer alle lyde i Tonen i livet. 

Continue reading ...

Alle kan synge – også de handicappede

Kære mine stjerner.

I falder ned og lyser på jorden. Se her!

Børnecenter Camillehusene. Snart er mine 10 besøg forbi, men mon ikke vi ses igen. Sikke I er med på den skøreste og tosseste leg (Det kan man nok ikke sige, pyt..) Så snart min Sko-fon ringer, og det gør den jo, om den er grøn med glimmer eller guld med pink, så ringer den. I er med på den, især når den lugter mærkeligt og får mig til at nyse. Hallo, siger jeg. meeeen det er lidt svært at høre hvad damen siger i den Sko-fon, og så må i hjælpe.

10 gange, nu kender jeg jer alle. Tænk, jeg synes også jeg forstår alt I siger, selvom det er uden ord. Jeg hører ALLE stemmerne, lydene og ser øjnene der ruller. En pige siger ord, og hun er næsten frækkere end mig, hun råber op og griner højt og bøvser tilmed.

Det er vi så nødt til at drille med, og så må vi alle prutte og bøvse.

Der hvor hjertet banker, og blodet ruller er der liv. Mange voksne glemmer det, de farer rundt og arbejder timer og timer med “Innovation, kommunikation og Ledelse” Og det er godt nok, men kunne godt tænke mig at putte dem på mit flyvende tæppe og give dem en stemme som jeres. RUSKE lidt i dem og få dem til at sprælle og grine og glemme det fine tøj, glemme paragraffer og struktur. Jeg synes I alle skal have en medalje med kærlighed og tryllestøv, for I er sand magi. Alle jeres voksne, kærlige pædagoger der støtter og aer kinden.- Jeg er fuld af beundring. Tak fordi I alle har taget så godt imod mig, og fordi I ville lege med. Hele vejen. Jeg ved I kan synge sangen nu: Her er plads til miiiig, Her er plads til diiig…For der er PLADS!

 

Yasmin talr i Skofon, Camillehusene

Continue reading ...