Menu
Menu

Blog Archives

Fabeldans, det frie udtryk

Snart ved vejs ende på første lange seje træk , med dans og fantasi. Over 70 workshops på 6 uger. Tre hver formiddag, det har givet så mange input. Så mange idèer. Børn er de mest fantastiske mennesker, lige der hvor de folder sig selv ud. Mit kerneområde er 0-6 år. Og det er her jeg elsker at være. For når dansen starter, og her er der mange definitioner på dans. Mens dans med mig, er: Al bevægelse er dans. For hvordan udtrykker vi kropsligt et dyr vi møder i vores dans? Hvordan udtrykkes en lavaørn, en padde-dille, en sniper-kat?

Jeg spørger bare:) DET ved vi ikke selv, før vi er på gulvet og trommerne trommer. Til mine dansebesøg, også i Gentofte kulturpakker, bruger jeg trommer. Har selv lavet musikken med min partner Asger. I samarbejde med Lirumlarumleg) Trommer vækker urkraften, historiefortællingen og den frie bevægelse. Billedet er taget fra Vapnagård i Helsingør. Et såkaldt udsat boligområde, med masser af hjertevarme pædagoger. TAK

Continue reading ...

What did you Learn in school today? en lille stor historie

Så kom der et 10 tal – i modulet: Børne/ Unge kulturformidling.

Hvor er jeg glad. Jeg har gjort noget jeg ikke troede jeg kunne, nemlig en videregående uddannelse, som voksen kvinde. Hvorfor?

Fordi jeg kommer fra et sted hvor jeg har skrevet stile ind med blæk på trappen, hvor jeg klarede min skolegang med mange hjemlige udfordringer. Flyttede hjemmefra som 16 årig på ungdomspension, og min kontaktpædagog er idag min bedste ven. Jo, jeg har klaret den – alligevel. Og at flytte var en gave. Det var en hård tid, men en gave.

Jeg har haft fyrtårne på kajen, min mormor. Næsten blind, dejlig varm og seende dame. Færing og boede i Vanløse:) Hun så mig, når jeg kom, og jeg var der en del. Hun døde i 2002.

Sidenhen min mor. Jeg tænker tit over, at nogengange skal man jorden rundt, måske endnu ud i galaksen, for at finde hjem igen. I sig selv først og fremmest.

Det der 10 tal!

Jeg har 10. klasse fra mine unge år, jeg har 5 månender i 1.G med 54% fravær. (jeg var lige flyttet på institution og startet et band)

I efterfølgende år, har jeg lavet musik, pop, korsang, turnè, teater, terapeutuddannelser, elskede børn er skabt, og familien er min base. Musikken i det hele, er mit kald. Her er musik, hver dag. Hjem, ude, inde, i drømme, i skabelsen…

En videregående uddannelse kræver jo en gymnasialudd, eller RKV. Jeg kom videre på Real Kompentence vurdering, skrevet over mine 450 sangbesøg. Og mit første modul er klaret med et 10 tal!

Derfor er jeg glad. Næste modul starter i september. Det optager mig. Endnu mere fordi jeg laver melodier, synger, møder børn og også mig selv i mine orkestre. Jeg er ikke adskilt. Yasmin med børn, Yasmin på scenen, Yasmin i trio, Yasmin i…Det hele er mig. Og nu også Diplom udd. hvor det er børn, kultur, kreativitet og formidlingsformer!

Børn, sang og især børn med funktionsnedsættelser og sang brænder jeg for. Og snart er der en web med kun børnebesøg, en blog, billeder og nye projekter.

ALLE har en tone i livet!

 

Continue reading ...