Menu
Menu

Blog Archives

De yngste Og mit hjertes jublen

Det er fantastisk. At komme ud til vuggestuer, møde så små mennesker. Engang for 4 år siden, da jeg havde min allerførste kulturpakke, var jeg på enormt arbejde med de små. Jeg havde haft de 3-6 årige i 7 år. Med kapaw, høj musik, hurtighed og masser af rytmik. Da jeg så kom ind til de små, mæskede jeg med det samme, et andet tempo. Jeg lærte at jeg skulle stille mine ting op, mens de sad med deres voksne. Så de kunne kigge på mig, på afstand og blive trygge med hende den nye i pangfarver, der snakkede med tøjdyr og glimmerlamper. Jeg lærte deres navne, da jeg sad med med min tromme eller ukulele. Jeg lærte at gentagelser med et lille tvist på, var rigtig godt. Fremfor at hive nyt og nyt og nyt frem i repertoiret. Dem der siger, hvor er det sødt og hyggeligt du bare lige laver noget med børn;) der kan jeg sige “ja, hyggeligt og vidunderligt er det.. men bare lige – nej” det stærkeste publikum er de yngste. De sanser alt. De er åbne i deres fantastisk fantasti og følsomme overfor fake. Så det er bare om at stemme hjertet og instrumentet, og virkelig ville det. Og jeg er heldig. For det vil jeg❤️ 

Continue reading ...

Børn er CEO`s i at være børn

Politiken kom forbi, de skulle se og høre hvad vi laver, når vi er i Legekunst. Legekunst bygger bro mellem kunstnere, pædagoger, forskere, institutioner, professionshøjskoler.

Og lige her – i Helsingør er jeg med i et forløb hvor jeg er hentet ind som kunstner. Hvordan kan vi åbne børnenes sprog, måder at lege på, og puffe til perfekthedskulturen, skabe nye relationer? – bare ved Fabeldans, fortællende dans, rytmik og sangleg?

Der er det med nuét, at vi kender det ikke – før vi er der.

Vi har afprøvet disse muligheder, med musikken som ramme og tiden hedder 60 min. pr. gruppe over 30. gange. Vi arbejder med Aktionslæring og er i felten sammen, og den måde jeg arbejder på – er at ALT er musik. Besøget starter i døren, så snart vi ser hinanden og så tager improvisationen over. Vi kommer helt op til himlen med trommemusik, og vi svæver over klaverstykker i slowmotion og lander tilsidst med hånden på eget hjerte og mærker det banker. Ser på hinanden og har vækket alle sanser når vi går herfra. Vi skaber sammen, vi er fælles på opdagelse, og vi styrker vores identitet når vi gør noget og tør noget, vi ikke lige vidste vi kunne eller turde! Leg og musik er ikke bare pjat eller godt for pulsen.

Continue reading ...

Sange på Færøerne – med støtte fra DJBFA og Koda

Færøerne har en særlig plads i mit hjerte. Min mor kom fra Færøerne. Min første flyvetur var til Færøerne sammen med min mormor, da jeg var 14 år.  Nu søger jeg tilbage til ur-kraften. Min mor er borte, men hun lever i bjergene og i vinden. Jeg søger tilbage, for at finde børnene og lære om børnekulturen.

 

———————————————————————————————————————

”Projektet er støttet af DJBFAs Produktionspulje og Kodas Kulturelle Midler”/”With support from DJBFA – Composer and Songwriters Production Pool and Kodas Cultural Funds”

 

Siden 2010 hvor jeg begyndte at lave musik til børn – mange børn. Først kulturværftet i Helsingør – så Gentofte kommune i 2012 med “her er plads til dig” en inklusionssang, der stadig synges i Gentofte. Jeg har lavet 450 sangbesøg, hvor jeg kommer ud og laver stemmeleg, lærer børnene sangen og derefter synger og danser vi os igennem. Frie stemmer. Alle toner er ok.

Hvordan når jeg Flere  børn. Flere stemmer. Og efter 200 med handicappede børn uden ord, er det blevet tydeligere at de sangbesøg jeg laver, hvor jeg spejler stemmerne, ikke behøver være danske børn. Men at det sangsprog der opstår, når vi møder hinanden – er et universelt sprog og der forstår vi alt.

Tog til Færøerne for at finde børn jeg kunne synge med. Jeg har fået et par kontakter, at arbejde videre med og som  jeg hooker op med i august, når jeg kommer tilbage. Mit mål er at skrive med en færøsk musiker, og få lavet en sang med både dansk og færøsk tekst til de yngste borgere. Derefter turnere i institioner med bevægelse der hører til sangen. Som helt “ny” deroppe, er der selvfølglig en masse research og mails frem og tilbage. For hvordan gør man, som ny? Spændende. August besøger jeg et par Institutioner jeg har fundet og holder inspirationsmøder.. Og helt sikkert en musikalsk jam med en sanger jeg skriver med. Jeg fik støtte til rejsen af DJBFA og Kodas kulturelle midler.

”Projektet er støttet af DJBFAs Produktionspulje og Kodas Kulturelle Midler”/”With support from DJBFA – Composer and Songwriters Production Pool and Kodas Cultural Funds”.

Continue reading ...

What did you Learn in school today? en lille stor historie

Så kom der et 10 tal – i modulet: Børne/ Unge kulturformidling.

Hvor er jeg glad. Jeg har gjort noget jeg ikke troede jeg kunne, nemlig en videregående uddannelse, som voksen kvinde. Hvorfor?

Fordi jeg kommer fra et sted hvor jeg har skrevet stile ind med blæk på trappen, hvor jeg klarede min skolegang med mange hjemlige udfordringer. Flyttede hjemmefra som 16 årig på ungdomspension, og min kontaktpædagog er idag min bedste ven. Jo, jeg har klaret den – alligevel. Og at flytte var en gave. Det var en hård tid, men en gave.

Jeg har haft fyrtårne på kajen, min mormor. Næsten blind, dejlig varm og seende dame. Færing og boede i Vanløse:) Hun så mig, når jeg kom, og jeg var der en del. Hun døde i 2002.

Sidenhen min mor. Jeg tænker tit over, at nogengange skal man jorden rundt, måske endnu ud i galaksen, for at finde hjem igen. I sig selv først og fremmest.

Det der 10 tal!

Jeg har 10. klasse fra mine unge år, jeg har 5 månender i 1.G med 54% fravær. (jeg var lige flyttet på institution og startet et band)

I efterfølgende år, har jeg lavet musik, pop, korsang, turnè, teater, terapeutuddannelser, elskede børn er skabt, og familien er min base. Musikken i det hele, er mit kald. Her er musik, hver dag. Hjem, ude, inde, i drømme, i skabelsen…

En videregående uddannelse kræver jo en gymnasialudd, eller RKV. Jeg kom videre på Real Kompentence vurdering, skrevet over mine 450 sangbesøg. Og mit første modul er klaret med et 10 tal!

Derfor er jeg glad. Næste modul starter i september. Det optager mig. Endnu mere fordi jeg laver melodier, synger, møder børn og også mig selv i mine orkestre. Jeg er ikke adskilt. Yasmin med børn, Yasmin på scenen, Yasmin i trio, Yasmin i…Det hele er mig. Og nu også Diplom udd. hvor det er børn, kultur, kreativitet og formidlingsformer!

Børn, sang og især børn med funktionsnedsættelser og sang brænder jeg for. Og snart er der en web med kun børnebesøg, en blog, billeder og nye projekter.

ALLE har en tone i livet!

 

Continue reading ...

Børn – Sang – og de voksne

Så er jeg ved at være ved 16. besøg i denne gruppe. Mine sangbesøg er på mindst 5 gange, vi kan ikke haste igennem. Børn med funktionsnedsættelser, og masser af musik og sangsprog. Men jeg kan ikke uden de voksne:) De skal også være med, rammen omkring børnene, de velkendte, de faste siddepladser – at høre sin voksne/pædagog kaste sig ud i rytme og lyd – giver helhed, tryghed, livsglæde. Vi er på samme eventyr. Det er ikke en performance jeg laver på “scenen” – det er orkester, samskabelse, det tonale – det rymiske – de glædende. Livet i kroppen, i øjnene, i stemmen. Når lydene må være som de er, og bliver brugt i musikken, så er der magi. Tak til alle børn og voksne i Camillehusene.

Continue reading ...

Jungledans og sangbesøg

Så er der dans og leg. Sang og bevægelse. Med 450 besøg i denne genre – har jeg fundet en form og et solidt fundament for bevægelse og stemmeleg. Jungledans er fri dans til trommer – rytmisk og fokuseret også. Vi bruger fantasien og mærker hvilke dyr der kommer frem i junglen, og så danser vi dem selvfølgelig. Så nemt er det:) Sangbesøg er klange og sange. Vi synger over “Her er plads til dig” vores Fri for mobberisang skrevet til Gentofte kommune. Alle børn får sunget deres navne og sammen finder vi rytmen. Tonerne ved at lytte til hinanden. Kan man synge kor alene? I koret Her er plads til dig, pipper man med det næb man har- Får en naturlighed til sin egen stemme – måske man en dag bliver en voksen der siger “Jeg har en tone i livet” og er glad for den. Samhørighed, latter, leg, rytmik og volapyk. Alle kan være med!

 

Continue reading ...

Ronja Ronja Ronja

Så fantastisk. At mødes med 40 mennesker, jeg aldrig har set før. Aldrig hørt tale, synge eller fornemmet. Anede ikke de fandtes. Mødes i et rum, i et fælleskab der hedder teater/musik. Vi skal løfte i flok, få det til at lykkes. Længe har mit motto været “Vi kan ikke synge kor alene” Det bliver så tydeligt. Igår øvede vi et korstykke i “Sorgvår” der hvor Skalleper er død. Lovis (Ronjas mor) synger, og så kommer Mattis (Ronjas far) og til slut Ronja..og så hele koret (Jeg spiller Undis, Birks mor) Vi bliver guidet af kapelmesteren Thomas Bay, og jeg er Alt-stemme. Efter meget hjernevridning (jeg læser ikke noder) forstår jeg nu min stemme/melodi- Alle synger. bas, tenor, sopran, Alt. WOW

Det er “Vår, der hvor hvor vinteren var allerværst, blev det forår ohhhh, isen smelted for mig og min kærst`Så det vår”

Jeg blev så rørt. Der står vi, og kender knaps hinanden, men kan mødes i det tonale samarbejde. Koret, kærligheden til musik. Det bliver super! Kom ind og se det, de unge mennesker spiller SÅ godt!
Det er vår.

Continue reading ...

KATAPONK

image1Så er det imorgen i Toldkammeret. Vi kaster kærlighed med vores egen musik kl 14.00!
Den er til jer, store, små og alt må I få!!Kataponk21:2

Continue reading ...

Halfdan Rasmussen 100 år!!

Se video

AHHHH
Halfdan Rasmussen 100 år.

FANTASTISK at være med til at få 750 unger til at skråle.

Vi var fem sangere der havde trænet og sunget med hver vores skoler i Helsingør. 28 klasser ialt.

Vi blev alle smeltet sammen den 29.1 og fik Værftshallernes tag til at løfte sig!

hurra for Halfdan, Hurra for ungdommen. Jeg er stolt af jer, slip stemmerne fri NU og for altid.

 

Continue reading ...

Snart kommer vores sang ud.

Stemmer på kanten af livet, kærligheden og smerten.

Continue reading ...