Menu
Menu

Blog Archives

Børn er CEO`s i at være børn

Politiken kom forbi, de skulle se og høre hvad vi laver, når vi er i Legekunst. Legekunst bygger bro mellem kunstnere, pædagoger, forskere, institutioner, professionshøjskoler.

Og lige her – i Helsingør er jeg med i et forløb hvor jeg er hentet ind som kunstner. Hvordan kan vi åbne børnenes sprog, måder at lege på, og puffe til perfekthedskulturen, skabe nye relationer? – bare ved Fabeldans, fortællende dans, rytmik og sangleg?

Der er det med nuét, at vi kender det ikke – før vi er der.

Vi har afprøvet disse muligheder, med musikken som ramme og tiden hedder 60 min. pr. gruppe over 30. gange. Vi arbejder med Aktionslæring og er i felten sammen, og den måde jeg arbejder på – er at ALT er musik. Besøget starter i døren, så snart vi ser hinanden og så tager improvisationen over. Vi kommer helt op til himlen med trommemusik, og vi svæver over klaverstykker i slowmotion og lander tilsidst med hånden på eget hjerte og mærker det banker. Ser på hinanden og har vækket alle sanser når vi går herfra. Vi skaber sammen, vi er fælles på opdagelse, og vi styrker vores identitet når vi gør noget og tør noget, vi ikke lige vidste vi kunne eller turde! Leg og musik er ikke bare pjat eller godt for pulsen.

Continue reading ...

Hvad er rigtig sang mon?

Det er de sande helte og heltinder jeg møder på mine sangbesøg. Børn uden talesprog, siddende i kørestole, bippende maskiner der fortæller hvornår de skal have sondemad. Børn med skinner og stativer..fulde af musik, grin og nysgerrighed. Hvad er sang? Hvad er dans? Hvad er musik? Det kan “mine” børn vise og svare på – uden ord. For selvom ordene ikke er talte, udtalte med munden – er der lyde og sang. Jeg siger “musikken er overalt” beder børnene om at lytte. Det gør de. Alle lytter, når Ghettoblasteren slukkes – også dem jeg møder for første gang. Og så bliver der ofte svaret tilbage med lyde, toner, sang.- Munden åbnes og hør – barnet lytter til sig selv, for der kommer lyde, og dem spejler jeg så godt jeg kan i samme tone og kurve, og så synger vi. Tak.

Tak til alle pædagoger, jeres støtte og varme hænder til hvert barn er det smukkeste arbejde! Jeg kunne ikke lave mine besøg uden jer.

Continue reading ...

Volapyk-rytmik – Det tonale samarbejde

Min vision er:
Frie børn, frie i stemme og bevægelse. Frie til at mærke sig selv og verden. Verden tæt på, i familien og venner, og verden ude i verden.

Min mission er:
Komme ud til alle børn i Danmarks institutioner.
Hvorfor? Fordi det er det jeg brænder for. Forvandling. Lys i øjnene. Modet der vokser. Og min passionskerne er: Børnene

Hvad:
Ved at sætte stemmen fri og finde rytmen, kommer kroppen i spil og hjernen slapper af, når vi ikke skal regne ud og dømme/ se os selv udefra. Her opstår den indre musik og igennem spontanitet, sker forvandlingen.

Hvordan:
Legen er grundtonen i alt jeg gør, i samspil med stemme og musik.
Igennem at sige lyde/synge – Ekkoleg hvor gruppen gentager mine volapykker i rytmiske rytmer. Ved at bruge kroppen. Jeg spejler børnene hver især og gengiver deres lyde, sådan at vi til slut kender hinandens toner. Klap, stamp og volapyk. Og vi ender i et fælles kor.

Hvad gør det:
Det giver glæde, stimulerer indlæring og styrker balancen og øret. Musik og toner fandtes længe inden sproget – vi bliver vækket. Ved at nå børnene og give dem den oplevelse at alle lyde er musik, intet for højt eller lyder dårligt – kan det være det bliver voksne der siger de “Har en tone i livet” fremfor voksne der siger “De ikke har en tone i livet”
Alt er ringe vandet i vandet.

Alt det du tror du ikke kan, kan du.

Komme i flow – lege – synge og lave musik med kroppen og stemmen som altid er med os.

Det kan inspirere de voksne til at turde sige noget i forsamlinger og træde frem alene, turde sige “så så man lige mig”
Komme på banen med at fejle F.eks synge og stemmen måske knækker, dvs prøve at sige lyde og synge – også selvom man har en tro på man ikke kan.
For at gøre det, skal man starte med at åbne munden…
Og bare give den gas – ligesom børnene. Jeg VED I kan!

Udtalelse:
Yasmins måde at arbejde på har støttet vores metodiske tilgang til børnene og de unge som f.eks altid at have fokus på før, under og efter i en aktivitet, gentagelser der skaber genkendelighed og tryghed, neuropædagogiske overvejelser i forhold til high or low arousel, Viden om CVI – cortikal synsnedsættelse, Bo Hejlskov Elven’s termer som fx “Tivoli i hverdagen” for man kan godt sige at Yasmin generelt har tilført den sociale aktivitet et drys af magi med sin sprudlende personlighed, stemmestyring, fakter, berøring, og inkluderende tilgang, hvor alles lyde, og adfærd opleves som musik, og som initiativ til at være med. Det kan fx være en ung som slår stille på sit korset (adfærd/ufrivillige bevægelse) som pludselig bliver til trommesolo/rockguitar.
Jeg synes også at opleve at børnene og de unge generelt så småt begynder at være mere tolerante overfor hinandens forskelligartede lyde.
SpecialPædagog fra Børnecenter Camillehusene, Gentofte

….image

Continue reading ...

Alle kan synge – også de handicappede

Kære mine stjerner.

I falder ned og lyser på jorden. Se her!

Børnecenter Camillehusene. Snart er mine 10 besøg forbi, men mon ikke vi ses igen. Sikke I er med på den skøreste og tosseste leg (Det kan man nok ikke sige, pyt..) Så snart min Sko-fon ringer, og det gør den jo, om den er grøn med glimmer eller guld med pink, så ringer den. I er med på den, især når den lugter mærkeligt og får mig til at nyse. Hallo, siger jeg. meeeen det er lidt svært at høre hvad damen siger i den Sko-fon, og så må i hjælpe.

10 gange, nu kender jeg jer alle. Tænk, jeg synes også jeg forstår alt I siger, selvom det er uden ord. Jeg hører ALLE stemmerne, lydene og ser øjnene der ruller. En pige siger ord, og hun er næsten frækkere end mig, hun råber op og griner højt og bøvser tilmed.

Det er vi så nødt til at drille med, og så må vi alle prutte og bøvse.

Der hvor hjertet banker, og blodet ruller er der liv. Mange voksne glemmer det, de farer rundt og arbejder timer og timer med “Innovation, kommunikation og Ledelse” Og det er godt nok, men kunne godt tænke mig at putte dem på mit flyvende tæppe og give dem en stemme som jeres. RUSKE lidt i dem og få dem til at sprælle og grine og glemme det fine tøj, glemme paragraffer og struktur. Jeg synes I alle skal have en medalje med kærlighed og tryllestøv, for I er sand magi. Alle jeres voksne, kærlige pædagoger der støtter og aer kinden.- Jeg er fuld af beundring. Tak fordi I alle har taget så godt imod mig, og fordi I ville lege med. Hele vejen. Jeg ved I kan synge sangen nu: Her er plads til miiiig, Her er plads til diiig…For der er PLADS!

 

Yasmin talr i Skofon, Camillehusene

Continue reading ...