Menu
Menu

Blog Archives

Modet til at være menneske

Hvorend jeg går hen, møder jeg mig selv i andre og andre i mig selv. Jeg møder mennesker der længes, der sørger, der glædes, der vredes, der udbryder og indbyder.

Jeg møder mennesker der ikke tør synge, der ikke tør sige sandheden og sandheden ville blot være, at sige deres mening. Jeg møder angst, angst for ikke at være god nok, for ikke at finde den eneste, angsten for at dø eller bare tænke på det, angsten for at trække vejret, for i den handling kræves der hengivelse til kroppen og nuet. Jeg møder unge mennesker der ikke slår til, synes de. Der ikke ved hvad de vil og hvorhen. Splittelse i krop og sind og derved ubalance, mistet fodfæste og kontakt.

Uvejr så at sige, for hvordan skal man vide hvad man vil i livet, når det man vil er at have ligeså mange venner på facebook som de populære eller followers på Instagram eller twitter. Eller værre, for hvad nu hvis man er en af dem, der synes det ikke er ægte at være “på” hele tiden. Så er man kedelig, bliver sat udenfor.

Pludselig er det at være til, noget man måler udefra og ind, fremfor indefra og ud. Hvad gør man med stilheden?

Læste et citat jeg har taget til mig

“Dont measure your inside on other peoples outside”

Det resonerer i mig, og matcher meget godt de mennesker jeg møder, og mig selv i dem.

Det kræver mod at være menneske og det kræver stenene vendes, det kræver at vi rækker ud og at vi bruger hinanden i tvivlen.

Dette billede er en af mine inspiratorer, Lisbeth Zornig Andersen mailede jeg efter at have læst hendes bog “Vrede er mit mellemnavn”

Jeg blev berørt og hendes mod til at dele det skamfulde og tvivlen på livet som ung, gav mig mod til at være mere åben omkring mine hårde år.

MOD smitter. Vi er her så kort og er døde så længe, sagde min moster engang, og ja .- lad os ikke udskyde oprigtigheden og chancen i livet, så hellere række ud for at række ind.

God modig fredag!

 

Continue reading ...

Syng dig fri

Ja, syng syng syng.

170 mennesker. Sig ahhhh, vi åbner munden og spreder vingerne. Ingen kan fejle for alle har en lyd, og lyden skaber musik, og musikken gør os glade. “jeg har ikke en tone i livet” siger du!

Jo du har. ALLE kan synge og give lyd. Det handler allermest om at lytte. For du kan synge som Ray Charles måske, men hvad nytter det hvis du ikke lytter? Så kører du dit eget løb, og her laver vi det mobile sangkor der er det tonale samarbejde. For kan du synge kor alene?

Continue reading ...

Stemmer på kanten

Sommeren har været fantastisk og jeg har været i fuld gang med musik, sang og nye projekter.

For at nævne et meget vigtigt for mig, så er det Stemmer på kanten. Jeg har været med i Lisbeth Zornigs Andersen tænketank et år. Jeg mailede hende efter at have læst bogen *Vrede er mit mellemnavn*

Fordi jeg fulgte min impuls, også selvom jeg tænkte at 100 andre nok skrev, og at hvorfor skulle hun læse mit.

Jeg har selv boet på institution fra 16 1/2 til 18 år og min kontaktpædagog er min bedste ven i dag. Jeg ville blot sige tak til Lisbeth for at dele sin sin barndom og måden hun havde skrevet bogen på. Jeg har ikke mødt et menneske som ikke er blevet rørt og eftertænksom over den. Det endte med vi mødtes, og så har det rullet siden. Da jeg læste om Stemmer på kanten, kunne jeg ikke sove en  nat. Havde fundet på et omkvæd til en sang.

Det er ofte sådan sangene kommer, melodierne kommer bare og jeg får ikke ro før de er indsunget. Jeg stod op kl 02- Sang den ind på min iphone og pludselig havde jeg meget mere end omkvædet.- Sov kl 05- Vågnede kl 07, da børnene skulle i skole, trods alt 🙂

Sang det for Asger (min mand og musikalske partner) og kl 10 havde han lavet et beat og koret var indsunget-

Sarah Libra Locc rapper. Hun ER rappen. Musikken og rytmikken. Hun er for vild, og deler sin egen historie i rappen så lyt godt efter.

Sangen hedder ” Giv mig din stemme” og er blevet super fed. Vi tog ind i Zornighuset og samlede klap ind, og derfor er der masser af klap og stemning på..live optaget –med en crowd af folk der blot mødte op for at give klap og sang med. Tak.

Det der har inspireret mig er det at være “stemmer på kanten”- det giver mig billeder. Billeder af mennesker på kanten. På kanten af livet, kærligheden, identiteten. På kanten af glæden og sorgen. Vi er alle på kanten..eller kommer det.

For mig handler det ikke om hvem og hvad vi stemmer- det handler om at give stemme til det vi virkelig vil. Det vi drømmer om. Det vi nu kan ændre i fortiden, ved at sige nej og ja..giv din stemme (lyd)  og dig selv plads. Du fortjener og vi fortjener alle at mærke vi kan ændre og skabe vores liv..- ja, det lyder lidt hippi agtigt, ikke desto mindre så har vi kun dette liv i denne krop ligenu, så tøv ej med at vise dig og dit mod. Billedet er Sarah og jeg lige inden vi synger og rapper.

Continue reading ...