Menu
Menu

Blog Archives

Projekter

Projekter projekter….

Hvad laver du egentlig? spørger folk engang imellem. Nu skal jeg se om jeg kan svare.

Jeg arbejder med MOD. Gennem stemmen og kroppen som hovedperson. Ikke som i MODgang, men som i MODET til at du og jeg udfolder os på bedste måde.

Nogengange er den bedste måde, at det værste kommer op og ud. Det kan være i samtaler “en til en” også kaldet coachings. Men jeg vil hellere kalde det vejledning. Vi har en samtale, jeg beder så dig om at mærke i kroppen hvor den udfordring sidder. Trække vejret ind i det sted og fortælle hvad der kommer op som det første. Så er vi igang.

Det kan også være grupper, idag skal jeg lave sangkor for 170 mennesker på LO- skolen. Det er også mod. Give folk insiration til at folde sig ud i krop og stemme, vi kan ikke synge med lukket mund. Det er det tonale samarbejde. Koret er et samarbejde. Superfedt og sjovt.

Så kan det være 700 børn fordelt på 4 måneder, der alle har fået mod til at pippe lidt højere, danse vildere og troen på at voksne også kan lege engang imellem.

Det være en ung pige der ikke har turdet sige noget højt i klassen, som lidt efter lidt tør tale og kigge ud på lærer og censor og går op og får 10!

Eller grupper af kvinder der ikke tror de kan danse, men som får rystet og bevæget alt i kroppem, og grinet smelter resten.Derudover skriver jeg projekter til kommuner og vil gerne laver endnu flere, det tager bare lidt tid at få hul igennem. Det hedder vist bureaukrati. Så spiller jeg i en fed Jazz duo, Jazz som i souljazz. Kor i Big fat snake, engang imellem.

Og så speaker jeg reklamefilm og er programspeaker på TLC. Jeg elsker mit arbejde. Arbejdet er mig, jeg har mit hjerte og passion for alle mine tangenter.

 

 

Continue reading ...