Menu
Menu

Blog Archives

Vi synger, vi toner, vi lyder

Hvad  er rigtigt og forkert sang? Hvad er X Factor?

Kan man sige at man synger, når man er handicappet ordløs?

Stum?

Kan man synge uden ord?

Efter 5 år i felten, ude i institutionerne, med børnene. Med sonder, korsetter, slanger og kørestole – skrig, råb, lyde, skrål.

Kan jeg bare sige JA. Al lyd er sang.

Når jeg har besøgt en børnegruppe og sunget Her er plads til dig, er der stille et sekund. Jeg drejer rundt og rundt med min balkjole, og vupti. Lydene besynger mig. Jeg hører hver barn/ung der svarer tilbage med den tone de har. Jeg vælger en af gangen,  jeg går tæt på, synger tilbage og spejler alle nuancer og fraseringer og her opstår vores sangsprog. I husker nok “Kongens efterfølger” man efterligner en og så går turen på skift, det var en sjov leg husker jeg,

Det tonale sprog er det samme. Total accept af det der kommer og modet til at spejle hver en lyd, man behøver ikke være sanger for at gøre det. Tænk på babyer, hvis du har haft en eller hørt dem, hvordan det kærlige rum opstår når babyen begynder at undersøge verdenen med stemmen,  og vi selv begynder at svare tilbage, Tonen i livet er sådan. Det er ikke en perfomance. Ikke rigtigt eller forkert. Det er total accept af det menneske foran du dig, du spejler, ved at du sang-taler med det, er I kontakt, nærvær. Nærvær, betyder også at være nær. For når man ingen ord har, hvordan taler man så?

Her kan musikken, mennesket og stemmen noget, som ingen computer kan, som ingen systemer kan effektivisere sig ud af. Vær nær og giv lyd.

Tak, altid til alle pædagogerne jeg har mødt på min vej, som totalt accepterer alle lyde i Tonen i livet. 

Continue reading ...

Sange på Færøerne – med støtte fra DJBFA og Koda

Færøerne har en særlig plads i mit hjerte. Min mor kom fra Færøerne. Min første flyvetur var til Færøerne sammen med min mormor, da jeg var 14 år.  Nu søger jeg tilbage til ur-kraften. Min mor er borte, men hun lever i bjergene og i vinden. Jeg søger tilbage, for at finde børnene og lære om børnekulturen.

 

———————————————————————————————————————

”Projektet er støttet af DJBFAs Produktionspulje og Kodas Kulturelle Midler”/”With support from DJBFA – Composer and Songwriters Production Pool and Kodas Cultural Funds”

 

Siden 2010 hvor jeg begyndte at lave musik til børn – mange børn. Først kulturværftet i Helsingør – så Gentofte kommune i 2012 med “her er plads til dig” en inklusionssang, der stadig synges i Gentofte. Jeg har lavet 450 sangbesøg, hvor jeg kommer ud og laver stemmeleg, lærer børnene sangen og derefter synger og danser vi os igennem. Frie stemmer. Alle toner er ok.

Hvordan når jeg Flere  børn. Flere stemmer. Og efter 200 med handicappede børn uden ord, er det blevet tydeligere at de sangbesøg jeg laver, hvor jeg spejler stemmerne, ikke behøver være danske børn. Men at det sangsprog der opstår, når vi møder hinanden – er et universelt sprog og der forstår vi alt.

Tog til Færøerne for at finde børn jeg kunne synge med. Jeg har fået et par kontakter, at arbejde videre med og som  jeg hooker op med i august, når jeg kommer tilbage. Mit mål er at skrive med en færøsk musiker, og få lavet en sang med både dansk og færøsk tekst til de yngste borgere. Derefter turnere i institioner med bevægelse der hører til sangen. Som helt “ny” deroppe, er der selvfølglig en masse research og mails frem og tilbage. For hvordan gør man, som ny? Spændende. August besøger jeg et par Institutioner jeg har fundet og holder inspirationsmøder.. Og helt sikkert en musikalsk jam med en sanger jeg skriver med. Jeg fik støtte til rejsen af DJBFA og Kodas kulturelle midler.

”Projektet er støttet af DJBFAs Produktionspulje og Kodas Kulturelle Midler”/”With support from DJBFA – Composer and Songwriters Production Pool and Kodas Cultural Funds”.

Continue reading ...

SANGBRO

Jeg jubler. SANGBRO har jeg arbejdet på et år. Fra idé til spiren, og nu skal blomsten gro. Det gør den allerede, bare lidt titter den op af den endnu frosne jord. Mærker lyset er længere og varmen fra solen gør godt. Vi starter på hovedbiblioteket i Gentofte den 9.4. Special og Normalområdet, som det hedder. En gruppe børn fra hver institution, og med omsorgsfulde, nysgerrige pædagoger. Vi mødes otte gange, et sted i det offentlige rum. Mødes i SANGBRO. Jeg vil synge børnenes navne, og synge omkvædet fra “Her er plads til dig”

Her er plads til dig, blev lavet i 2012, den skulle være alle Gentofte børnenes sang.

http://www.gentofte.dk/da/Borger/Kultur-og-fritid/Kultur/Børn-og-kultur/Her-er-plads-til-dig

Og nu efter 350 besøg i børnehaver, og oveni 150 i specialinstitutioner – bringes de sammen. Hvis det er alle “daginstitutionsbørns sang” skal vi hele vejen rundt. BRO mellem, Normal&Specialområdet, BRO mellem, “Sangskriver og Pædagoer” BRO mellem “børn og pædagoger” BRO mellem “Institution og Hverdagsrum” BRO mellem “Usynlig og Syn(G)lig” vi gemmer ikke de handicappede, og ingen spørgsmål fra børnene er forkerte eller tys tys. Derfor er vi synlige på Gentofte Hovedbibliotek, og man må gerne stå og kigge, der kommer helt sikker lyde og toner, som er helt nye og vækkende. Glædelig påske og tak til Kulturkonsulenten, Gentofte bibliotekerne, pædagogerne, lederne og børnekulturpuljen, for at muliggøre det. #gentofte #gentoftebibliotekerne #gentofterocks #børnekultur #SANGBRO

 

Continue reading ...

Kulturpakker

Halløj unger

Sidder her og går listen igennem alle de institutioner, der har fået mine pakker. Gentofte kommune har det flotteste katalog, og det er jeg med i. Det er jeg glad for. Ikke fordi det handler om “Så så man lige mig” selvom det er en fantastisk leg børn kan have, men fordi jeg netop vil nå ud til så mange børn som muligt, og dette er en kanal. Jeg har tre pakker med, Dansebesøg, Sangbesøg og til de yngste “Katten der ville danse” lille fortælling med dyr og så sang – og gentager vi det hele en gang til… min erfaring med vuggestuerne er, at vi kalder på langsomhed – grin, leg og humor. Mine dansebesøg er “Jungledans og drømmerejser” det er dans til trommer – puls, historiefortælling. Børnene opfinder deres egne dyr på rejsen. Vi slutter af ved bålet og et kig til stjernerne. Glæder mig!

Tilbage til kalenderen.

Kig her, tryk på kulturpakker og programmet og se alle de kunstnere der er med. Man skulle være barn igen..

http://www.kulturskolerne.dk/files/KulturpakkerDaginstitutioner-.pdf

Continue reading ...

Børn – Sang – og de voksne

Så er jeg ved at være ved 16. besøg i denne gruppe. Mine sangbesøg er på mindst 5 gange, vi kan ikke haste igennem. Børn med funktionsnedsættelser, og masser af musik og sangsprog. Men jeg kan ikke uden de voksne:) De skal også være med, rammen omkring børnene, de velkendte, de faste siddepladser – at høre sin voksne/pædagog kaste sig ud i rytme og lyd – giver helhed, tryghed, livsglæde. Vi er på samme eventyr. Det er ikke en performance jeg laver på “scenen” – det er orkester, samskabelse, det tonale – det rymiske – de glædende. Livet i kroppen, i øjnene, i stemmen. Når lydene må være som de er, og bliver brugt i musikken, så er der magi. Tak til alle børn og voksne i Camillehusene.

Continue reading ...

Jungledans og sangbesøg

Så er der dans og leg. Sang og bevægelse. Med 450 besøg i denne genre – har jeg fundet en form og et solidt fundament for bevægelse og stemmeleg. Jungledans er fri dans til trommer – rytmisk og fokuseret også. Vi bruger fantasien og mærker hvilke dyr der kommer frem i junglen, og så danser vi dem selvfølgelig. Så nemt er det:) Sangbesøg er klange og sange. Vi synger over “Her er plads til dig” vores Fri for mobberisang skrevet til Gentofte kommune. Alle børn får sunget deres navne og sammen finder vi rytmen. Tonerne ved at lytte til hinanden. Kan man synge kor alene? I koret Her er plads til dig, pipper man med det næb man har- Får en naturlighed til sin egen stemme – måske man en dag bliver en voksen der siger “Jeg har en tone i livet” og er glad for den. Samhørighed, latter, leg, rytmik og volapyk. Alle kan være med!

 

Continue reading ...

Hvad er rigtig sang mon?

Det er de sande helte og heltinder jeg møder på mine sangbesøg. Børn uden talesprog, siddende i kørestole, bippende maskiner der fortæller hvornår de skal have sondemad. Børn med skinner og stativer..fulde af musik, grin og nysgerrighed. Hvad er sang? Hvad er dans? Hvad er musik? Det kan “mine” børn vise og svare på – uden ord. For selvom ordene ikke er talte, udtalte med munden – er der lyde og sang. Jeg siger “musikken er overalt” beder børnene om at lytte. Det gør de. Alle lytter, når Ghettoblasteren slukkes – også dem jeg møder for første gang. Og så bliver der ofte svaret tilbage med lyde, toner, sang.- Munden åbnes og hør – barnet lytter til sig selv, for der kommer lyde, og dem spejler jeg så godt jeg kan i samme tone og kurve, og så synger vi. Tak.

Tak til alle pædagoger, jeres støtte og varme hænder til hvert barn er det smukkeste arbejde! Jeg kunne ikke lave mine besøg uden jer.

Continue reading ...

Volapyk-rytmik – Det tonale samarbejde

Min vision er:
Frie børn, frie i stemme og bevægelse. Frie til at mærke sig selv og verden. Verden tæt på, i familien og venner, og verden ude i verden.

Min mission er:
Komme ud til alle børn i Danmarks institutioner.
Hvorfor? Fordi det er det jeg brænder for. Forvandling. Lys i øjnene. Modet der vokser. Og min passionskerne er: Børnene

Hvad:
Ved at sætte stemmen fri og finde rytmen, kommer kroppen i spil og hjernen slapper af, når vi ikke skal regne ud og dømme/ se os selv udefra. Her opstår den indre musik og igennem spontanitet, sker forvandlingen.

Hvordan:
Legen er grundtonen i alt jeg gør, i samspil med stemme og musik.
Igennem at sige lyde/synge – Ekkoleg hvor gruppen gentager mine volapykker i rytmiske rytmer. Ved at bruge kroppen. Jeg spejler børnene hver især og gengiver deres lyde, sådan at vi til slut kender hinandens toner. Klap, stamp og volapyk. Og vi ender i et fælles kor.

Hvad gør det:
Det giver glæde, stimulerer indlæring og styrker balancen og øret. Musik og toner fandtes længe inden sproget – vi bliver vækket. Ved at nå børnene og give dem den oplevelse at alle lyde er musik, intet for højt eller lyder dårligt – kan det være det bliver voksne der siger de “Har en tone i livet” fremfor voksne der siger “De ikke har en tone i livet”
Alt er ringe vandet i vandet.

Alt det du tror du ikke kan, kan du.

Komme i flow – lege – synge og lave musik med kroppen og stemmen som altid er med os.

Det kan inspirere de voksne til at turde sige noget i forsamlinger og træde frem alene, turde sige “så så man lige mig”
Komme på banen med at fejle F.eks synge og stemmen måske knækker, dvs prøve at sige lyde og synge – også selvom man har en tro på man ikke kan.
For at gøre det, skal man starte med at åbne munden…
Og bare give den gas – ligesom børnene. Jeg VED I kan!

Udtalelse:
Yasmins måde at arbejde på har støttet vores metodiske tilgang til børnene og de unge som f.eks altid at have fokus på før, under og efter i en aktivitet, gentagelser der skaber genkendelighed og tryghed, neuropædagogiske overvejelser i forhold til high or low arousel, Viden om CVI – cortikal synsnedsættelse, Bo Hejlskov Elven’s termer som fx “Tivoli i hverdagen” for man kan godt sige at Yasmin generelt har tilført den sociale aktivitet et drys af magi med sin sprudlende personlighed, stemmestyring, fakter, berøring, og inkluderende tilgang, hvor alles lyde, og adfærd opleves som musik, og som initiativ til at være med. Det kan fx være en ung som slår stille på sit korset (adfærd/ufrivillige bevægelse) som pludselig bliver til trommesolo/rockguitar.
Jeg synes også at opleve at børnene og de unge generelt så småt begynder at være mere tolerante overfor hinandens forskelligartede lyde.
SpecialPædagog fra Børnecenter Camillehusene, Gentofte

….image

Continue reading ...

Ronja Ronja Ronja

Så fantastisk. At mødes med 40 mennesker, jeg aldrig har set før. Aldrig hørt tale, synge eller fornemmet. Anede ikke de fandtes. Mødes i et rum, i et fælleskab der hedder teater/musik. Vi skal løfte i flok, få det til at lykkes. Længe har mit motto været “Vi kan ikke synge kor alene” Det bliver så tydeligt. Igår øvede vi et korstykke i “Sorgvår” der hvor Skalleper er død. Lovis (Ronjas mor) synger, og så kommer Mattis (Ronjas far) og til slut Ronja..og så hele koret (Jeg spiller Undis, Birks mor) Vi bliver guidet af kapelmesteren Thomas Bay, og jeg er Alt-stemme. Efter meget hjernevridning (jeg læser ikke noder) forstår jeg nu min stemme/melodi- Alle synger. bas, tenor, sopran, Alt. WOW

Det er “Vår, der hvor hvor vinteren var allerværst, blev det forår ohhhh, isen smelted for mig og min kærst`Så det vår”

Jeg blev så rørt. Der står vi, og kender knaps hinanden, men kan mødes i det tonale samarbejde. Koret, kærligheden til musik. Det bliver super! Kom ind og se det, de unge mennesker spiller SÅ godt!
Det er vår.

Continue reading ...

Hvor er det sødt af dig du gider…

Nogengange møder jeg sætningen “Hvor er det sødt af dig, du gider”

Enten når jeg har lavet noget med de lokale børn i en musical, eller dansegrupper fra udsatte boligområder..eller nu her for nylig med de handicappede unge mennesker.

 

Hvor er det sødt af dig, hm. Har tænkt over hvad det sætter i gang. Ihvertfald er den første tanke “ahha, det er ikke fordi jeg har lyst og elsker det, for det kan man da ikke.-) derfor er jeg sød. “

For jeg må da brænde for andet…NÆ.

Og jeg ved godt at dem der siger sådan, er rare mennesker. Jeg kender dem tit. Det er ikke for at nedgøre mig eller handicappede eller børn. Nej nej. Det er blot fordi de tænker, at det er noget jeg sådan gør for at være sød, og så laver jeg det jeg virkelig vil eller som er “kunst” ved siden af.

NEJ.

Jeg brænder for at forvandle mennesker. Også børn. Børn uden en mor og far, uden sprog. Børn der ligger på gulvet og ikke selv kan gå, direktører med slips og jakkesæt, såkaldte tonedøve, store grupper små grupper… firmaer med flotte logoer og små personalegrupper i børnehaver. Så længe jeg ser og mærker en passion i mig, så gør jeg det. Jeg siger nej engang imellem, selvfølgelig, og det er enten fordi jeg ikke kan, eller fordi det ikke føles rigtigt, eller det er en setting jeg ikke ser mig selv i. Så henviser jeg til andre..

Dette billede her, er en lille dreng som er meget musikglad. Han har ingen ord han siger, men han siger lyde og derved siger han noget. Han elsker musik. Og dette er 9.gang han møder mig til et besøg.- På et splitsekund kravlede han fra sofaen og ned på gulvet og lagde sig som i ser, og klappede med..en sagde så “ai, ved du godt at du ligger nede på gulvet på den måde med ham”

JA.

Jeg møder ham på gulvet, taler til ham og synger sangen og gengiver hans lyde. Skulle jeg stå på min høje hæle og kigge ned på ham og synge?

Nej.

Jeg spejler alle i processen og kommer rundt til alle, mere eller mindre. Denne dreng var begejstret og selvfølgelig skulle vi synge sammen, Vi endte alle med at klappe til hans rytme.

Så hurra for mod, øjeblikkets intelligens, kærlighed, frie lyde, musik og spontanitet. Og tak til de mennesker der stiller mig spørgsmål, for nu kan jeg svare.-)

 

Continue reading ...