Menu
Menu

Blog Archives

Stemmer på kanten

Sommeren har været fantastisk og jeg har været i fuld gang med musik, sang og nye projekter.

For at nævne et meget vigtigt for mig, så er det Stemmer på kanten. Jeg har været med i Lisbeth Zornigs Andersen tænketank et år. Jeg mailede hende efter at have læst bogen *Vrede er mit mellemnavn*

Fordi jeg fulgte min impuls, også selvom jeg tænkte at 100 andre nok skrev, og at hvorfor skulle hun læse mit.

Jeg har selv boet på institution fra 16 1/2 til 18 år og min kontaktpædagog er min bedste ven i dag. Jeg ville blot sige tak til Lisbeth for at dele sin sin barndom og måden hun havde skrevet bogen på. Jeg har ikke mødt et menneske som ikke er blevet rørt og eftertænksom over den. Det endte med vi mødtes, og så har det rullet siden. Da jeg læste om Stemmer på kanten, kunne jeg ikke sove en  nat. Havde fundet på et omkvæd til en sang.

Det er ofte sådan sangene kommer, melodierne kommer bare og jeg får ikke ro før de er indsunget. Jeg stod op kl 02- Sang den ind på min iphone og pludselig havde jeg meget mere end omkvædet.- Sov kl 05- Vågnede kl 07, da børnene skulle i skole, trods alt 🙂

Sang det for Asger (min mand og musikalske partner) og kl 10 havde han lavet et beat og koret var indsunget-

Sarah Libra Locc rapper. Hun ER rappen. Musikken og rytmikken. Hun er for vild, og deler sin egen historie i rappen så lyt godt efter.

Sangen hedder ” Giv mig din stemme” og er blevet super fed. Vi tog ind i Zornighuset og samlede klap ind, og derfor er der masser af klap og stemning på..live optaget –med en crowd af folk der blot mødte op for at give klap og sang med. Tak.

Det der har inspireret mig er det at være “stemmer på kanten”- det giver mig billeder. Billeder af mennesker på kanten. På kanten af livet, kærligheden, identiteten. På kanten af glæden og sorgen. Vi er alle på kanten..eller kommer det.

For mig handler det ikke om hvem og hvad vi stemmer- det handler om at give stemme til det vi virkelig vil. Det vi drømmer om. Det vi nu kan ændre i fortiden, ved at sige nej og ja..giv din stemme (lyd)  og dig selv plads. Du fortjener og vi fortjener alle at mærke vi kan ændre og skabe vores liv..- ja, det lyder lidt hippi agtigt, ikke desto mindre så har vi kun dette liv i denne krop ligenu, så tøv ej med at vise dig og dit mod. Billedet er Sarah og jeg lige inden vi synger og rapper.

Continue reading ...