Menu
Menu

Blog Archives

Vi synger, vi toner, vi lyder

Hvad  er rigtigt og forkert sang? Hvad er X Factor?

Kan man sige at man synger, når man er handicappet ordløs?

Stum?

Kan man synge uden ord?

Efter 5 år i felten, ude i institutionerne, med børnene. Med sonder, korsetter, slanger og kørestole – skrig, råb, lyde, skrål.

Kan jeg bare sige JA. Al lyd er sang.

Når jeg har besøgt en børnegruppe og sunget Her er plads til dig, er der stille et sekund. Jeg drejer rundt og rundt med min balkjole, og vupti. Lydene besynger mig. Jeg hører hver barn/ung der svarer tilbage med den tone de har. Jeg vælger en af gangen,  jeg går tæt på, synger tilbage og spejler alle nuancer og fraseringer og her opstår vores sangsprog. I husker nok “Kongens efterfølger” man efterligner en og så går turen på skift, det var en sjov leg husker jeg,

Det tonale sprog er det samme. Total accept af det der kommer og modet til at spejle hver en lyd, man behøver ikke være sanger for at gøre det. Tænk på babyer, hvis du har haft en eller hørt dem, hvordan det kærlige rum opstår når babyen begynder at undersøge verdenen med stemmen,  og vi selv begynder at svare tilbage, Tonen i livet er sådan. Det er ikke en perfomance. Ikke rigtigt eller forkert. Det er total accept af det menneske foran du dig, du spejler, ved at du sang-taler med det, er I kontakt, nærvær. Nærvær, betyder også at være nær. For når man ingen ord har, hvordan taler man så?

Her kan musikken, mennesket og stemmen noget, som ingen computer kan, som ingen systemer kan effektivisere sig ud af. Vær nær og giv lyd.

Tak, altid til alle pædagogerne jeg har mødt på min vej, som totalt accepterer alle lyde i Tonen i livet. 

Continue reading ...

Børn – Sang – og de voksne

Så er jeg ved at være ved 16. besøg i denne gruppe. Mine sangbesøg er på mindst 5 gange, vi kan ikke haste igennem. Børn med funktionsnedsættelser, og masser af musik og sangsprog. Men jeg kan ikke uden de voksne:) De skal også være med, rammen omkring børnene, de velkendte, de faste siddepladser – at høre sin voksne/pædagog kaste sig ud i rytme og lyd – giver helhed, tryghed, livsglæde. Vi er på samme eventyr. Det er ikke en performance jeg laver på “scenen” – det er orkester, samskabelse, det tonale – det rymiske – de glædende. Livet i kroppen, i øjnene, i stemmen. Når lydene må være som de er, og bliver brugt i musikken, så er der magi. Tak til alle børn og voksne i Camillehusene.

Continue reading ...

Hvor er det sødt af dig du gider…

Nogengange møder jeg sætningen “Hvor er det sødt af dig, du gider”

Enten når jeg har lavet noget med de lokale børn i en musical, eller dansegrupper fra udsatte boligområder..eller nu her for nylig med de handicappede unge mennesker.

 

Hvor er det sødt af dig, hm. Har tænkt over hvad det sætter i gang. Ihvertfald er den første tanke “ahha, det er ikke fordi jeg har lyst og elsker det, for det kan man da ikke.-) derfor er jeg sød. “

For jeg må da brænde for andet…NÆ.

Og jeg ved godt at dem der siger sådan, er rare mennesker. Jeg kender dem tit. Det er ikke for at nedgøre mig eller handicappede eller børn. Nej nej. Det er blot fordi de tænker, at det er noget jeg sådan gør for at være sød, og så laver jeg det jeg virkelig vil eller som er “kunst” ved siden af.

NEJ.

Jeg brænder for at forvandle mennesker. Også børn. Børn uden en mor og far, uden sprog. Børn der ligger på gulvet og ikke selv kan gå, direktører med slips og jakkesæt, såkaldte tonedøve, store grupper små grupper… firmaer med flotte logoer og små personalegrupper i børnehaver. Så længe jeg ser og mærker en passion i mig, så gør jeg det. Jeg siger nej engang imellem, selvfølgelig, og det er enten fordi jeg ikke kan, eller fordi det ikke føles rigtigt, eller det er en setting jeg ikke ser mig selv i. Så henviser jeg til andre..

Dette billede her, er en lille dreng som er meget musikglad. Han har ingen ord han siger, men han siger lyde og derved siger han noget. Han elsker musik. Og dette er 9.gang han møder mig til et besøg.- På et splitsekund kravlede han fra sofaen og ned på gulvet og lagde sig som i ser, og klappede med..en sagde så “ai, ved du godt at du ligger nede på gulvet på den måde med ham”

JA.

Jeg møder ham på gulvet, taler til ham og synger sangen og gengiver hans lyde. Skulle jeg stå på min høje hæle og kigge ned på ham og synge?

Nej.

Jeg spejler alle i processen og kommer rundt til alle, mere eller mindre. Denne dreng var begejstret og selvfølgelig skulle vi synge sammen, Vi endte alle med at klappe til hans rytme.

Så hurra for mod, øjeblikkets intelligens, kærlighed, frie lyde, musik og spontanitet. Og tak til de mennesker der stiller mig spørgsmål, for nu kan jeg svare.-)

 

Continue reading ...

Lydmeditation

Ved at forberede lydmeditationer i dronningmølle.

Lydens Lys skal bære os igennem mørket, det bliver ved hver nymåne i 6 måneder. Igennem min uddannelse som Lydterapeut  hos Karina Schelde, har vi gennemgået øvelser med krop, organer, smerte, traumer, glæde, vrede, sorg, svigt, yin/Yan og meget mere, hvor stemmen har forløst og arbejdet med alle følelser.

Vi har arbejdet med farver, chakrafarver, himmel og hav.

Alt det med folk fra hele verden har optaget mig meget, og suppleret og fyldt på mit væsen.

Alt hvad jeg gør nu, har jeg fra min uddannelse. Det at sætte stemmen fri og ikke “bare” synge – gør at ingen lyde er forkerte og ingen er grimme. De er lyde der findes og kan forandres – ved hjælp af vejrtrækning og bevidsthed kan vi forandre vores stemme og åbne den, således at der komme ord på der hvor det var svært. At stemmen bliver bredere, så at sige. Vi kender alle det at stemmen bliver klemt under pres og stress. Ved stemmearbejde breder vi ud og giver plads.

Netop det vil også ske ved Lydmeditationer, hvor vi vil følge vores lyd og danne et kor.

Uanset hvordan det lyder. Vi starter 13.10 2015 1af2a59a

Continue reading ...

Børn og Sang

Hvad er min vision?

Min vision er at få alle børn til at synge frit. Til at pippe med det næb de har. Til at mærke, sanse, føle at det er ok at være til. At man er god nok som barn og ung, selvom man måske ikke har det nyeste gear, såsom iphone eller ipad. At man ikke behøver at være “på” for at være “til”

At livet er foranderligt, musikken er hurtig, stille, stærk og svag. At man er en del af musikken/livet.

Jeg møder voksne der er opvokset med, eller bilder sig selv ind de “ikke har en tone i livet”

Jeg VED vi alle har toner i livet, så vi starter med at lytte. Jeg vil møde børnene der bliver voksne en dag, jeg vil barnet i den voksne i dag.

 

 

Continue reading ...

Stemmer på kanten

Sommeren har været fantastisk og jeg har været i fuld gang med musik, sang og nye projekter.

For at nævne et meget vigtigt for mig, så er det Stemmer på kanten. Jeg har været med i Lisbeth Zornigs Andersen tænketank et år. Jeg mailede hende efter at have læst bogen *Vrede er mit mellemnavn*

Fordi jeg fulgte min impuls, også selvom jeg tænkte at 100 andre nok skrev, og at hvorfor skulle hun læse mit.

Jeg har selv boet på institution fra 16 1/2 til 18 år og min kontaktpædagog er min bedste ven i dag. Jeg ville blot sige tak til Lisbeth for at dele sin sin barndom og måden hun havde skrevet bogen på. Jeg har ikke mødt et menneske som ikke er blevet rørt og eftertænksom over den. Det endte med vi mødtes, og så har det rullet siden. Da jeg læste om Stemmer på kanten, kunne jeg ikke sove en  nat. Havde fundet på et omkvæd til en sang.

Det er ofte sådan sangene kommer, melodierne kommer bare og jeg får ikke ro før de er indsunget. Jeg stod op kl 02- Sang den ind på min iphone og pludselig havde jeg meget mere end omkvædet.- Sov kl 05- Vågnede kl 07, da børnene skulle i skole, trods alt 🙂

Sang det for Asger (min mand og musikalske partner) og kl 10 havde han lavet et beat og koret var indsunget-

Sarah Libra Locc rapper. Hun ER rappen. Musikken og rytmikken. Hun er for vild, og deler sin egen historie i rappen så lyt godt efter.

Sangen hedder ” Giv mig din stemme” og er blevet super fed. Vi tog ind i Zornighuset og samlede klap ind, og derfor er der masser af klap og stemning på..live optaget –med en crowd af folk der blot mødte op for at give klap og sang med. Tak.

Det der har inspireret mig er det at være “stemmer på kanten”- det giver mig billeder. Billeder af mennesker på kanten. På kanten af livet, kærligheden, identiteten. På kanten af glæden og sorgen. Vi er alle på kanten..eller kommer det.

For mig handler det ikke om hvem og hvad vi stemmer- det handler om at give stemme til det vi virkelig vil. Det vi drømmer om. Det vi nu kan ændre i fortiden, ved at sige nej og ja..giv din stemme (lyd)  og dig selv plads. Du fortjener og vi fortjener alle at mærke vi kan ændre og skabe vores liv..- ja, det lyder lidt hippi agtigt, ikke desto mindre så har vi kun dette liv i denne krop ligenu, så tøv ej med at vise dig og dit mod. Billedet er Sarah og jeg lige inden vi synger og rapper.

Continue reading ...