Menu
Menu

Blog Archives

Børn er CEO`s i at være børn

Politiken kom forbi, de skulle se og høre hvad vi laver, når vi er i Legekunst. Legekunst bygger bro mellem kunstnere, pædagoger, forskere, institutioner, professionshøjskoler.

Og lige her – i Helsingør er jeg med i et forløb hvor jeg er hentet ind som kunstner. Hvordan kan vi åbne børnenes sprog, måder at lege på, og puffe til perfekthedskulturen, skabe nye relationer? – bare ved Fabeldans, fortællende dans, rytmik og sangleg?

Der er det med nuét, at vi kender det ikke – før vi er der.

Vi har afprøvet disse muligheder, med musikken som ramme og tiden hedder 60 min. pr. gruppe over 30. gange. Vi arbejder med Aktionslæring og er i felten sammen, og den måde jeg arbejder på – er at ALT er musik. Besøget starter i døren, så snart vi ser hinanden og så tager improvisationen over. Vi kommer helt op til himlen med trommemusik, og vi svæver over klaverstykker i slowmotion og lander tilsidst med hånden på eget hjerte og mærker det banker. Ser på hinanden og har vækket alle sanser når vi går herfra. Vi skaber sammen, vi er fælles på opdagelse, og vi styrker vores identitet når vi gør noget og tør noget, vi ikke lige vidste vi kunne eller turde! Leg og musik er ikke bare pjat eller godt for pulsen.

Continue reading ...

Fabeldans, det frie udtryk

Snart ved vejs ende på første lange seje træk , med dans og fantasi. Over 70 workshops på 6 uger. Tre hver formiddag, det har givet så mange input. Så mange idèer. Børn er de mest fantastiske mennesker, lige der hvor de folder sig selv ud. Mit kerneområde er 0-6 år. Og det er her jeg elsker at være. For når dansen starter, og her er der mange definitioner på dans. Mens dans med mig, er: Al bevægelse er dans. For hvordan udtrykker vi kropsligt et dyr vi møder i vores dans? Hvordan udtrykkes en lavaørn, en padde-dille, en sniper-kat?

Jeg spørger bare:) DET ved vi ikke selv, før vi er på gulvet og trommerne trommer. Til mine dansebesøg, også i Gentofte kulturpakker, bruger jeg trommer. Har selv lavet musikken med min partner Asger. I samarbejde med Lirumlarumleg) Trommer vækker urkraften, historiefortællingen og den frie bevægelse. Billedet er taget fra Vapnagård i Helsingør. Et såkaldt udsat boligområde, med masser af hjertevarme pædagoger. TAK

Continue reading ...

Wanna dance

Det er sjovt. I 1991 vandt vi IFPI prisen, Danish Music Award eller den danske Grammy – for Wanna Dance. Jeg var 21 år. Havde skrevet tekst og melodi på de fleste sange, over tracks jeg fik tilsendt af teamet “Soulshock, Cutfather, Peter Meldgaard” Jeg var genert og privat, men også stor pop-elsker. Det er jeg  endnu. Jeg stod der og holdt en takketale, og var ved at løbe skrigende bort. Jeg elskede mine oplevelser, og havde drømt som at synge, men elskede ikke alt det omkring at synge.

På dametoilettet bagefter, bliver jeg mødt af en rasende Chief One. Der sammen med Rockers by Choice også var nomineret i samme kategori. Han siger, som jeg husker det..med høj stemme at det “faneme er for dårligt, vi vinder på en single, når de har udgivet en helt album” !!

Jeg var enig. Flov over at vinde med en sang, hvor jeg selv synes teksten var meget let..

“vil du have den?”

Selvfølgelig ville han ikke det. Men jeg forstod ham jo. Og gav ham ret i, de skulle have lavet en album kategori og en single kategori.

Nu mange år efter, har jeg den ære at synge Wanna dance for første gang siden 1993, med Chief one med “Vielsker 90”

En accept af hvad der var, og hvem jeg var. Den unge pige var god nok, så hende tager jeg mig lige af❤ Og møde verden..

Continue reading ...

SANGBRO

Jeg jubler. SANGBRO har jeg arbejdet på et år. Fra idé til spiren, og nu skal blomsten gro. Det gør den allerede, bare lidt titter den op af den endnu frosne jord. Mærker lyset er længere og varmen fra solen gør godt. Vi starter på hovedbiblioteket i Gentofte den 9.4. Special og Normalområdet, som det hedder. En gruppe børn fra hver institution, og med omsorgsfulde, nysgerrige pædagoger. Vi mødes otte gange, et sted i det offentlige rum. Mødes i SANGBRO. Jeg vil synge børnenes navne, og synge omkvædet fra “Her er plads til dig”

Her er plads til dig, blev lavet i 2012, den skulle være alle Gentofte børnenes sang.

http://www.gentofte.dk/da/Borger/Kultur-og-fritid/Kultur/Børn-og-kultur/Her-er-plads-til-dig

Og nu efter 350 besøg i børnehaver, og oveni 150 i specialinstitutioner – bringes de sammen. Hvis det er alle “daginstitutionsbørns sang” skal vi hele vejen rundt. BRO mellem, Normal&Specialområdet, BRO mellem, “Sangskriver og Pædagoer” BRO mellem “børn og pædagoger” BRO mellem “Institution og Hverdagsrum” BRO mellem “Usynlig og Syn(G)lig” vi gemmer ikke de handicappede, og ingen spørgsmål fra børnene er forkerte eller tys tys. Derfor er vi synlige på Gentofte Hovedbibliotek, og man må gerne stå og kigge, der kommer helt sikker lyde og toner, som er helt nye og vækkende. Glædelig påske og tak til Kulturkonsulenten, Gentofte bibliotekerne, pædagogerne, lederne og børnekulturpuljen, for at muliggøre det. #gentofte #gentoftebibliotekerne #gentofterocks #børnekultur #SANGBRO

 

Continue reading ...

Kulturpakker

Halløj unger

Sidder her og går listen igennem alle de institutioner, der har fået mine pakker. Gentofte kommune har det flotteste katalog, og det er jeg med i. Det er jeg glad for. Ikke fordi det handler om “Så så man lige mig” selvom det er en fantastisk leg børn kan have, men fordi jeg netop vil nå ud til så mange børn som muligt, og dette er en kanal. Jeg har tre pakker med, Dansebesøg, Sangbesøg og til de yngste “Katten der ville danse” lille fortælling med dyr og så sang – og gentager vi det hele en gang til… min erfaring med vuggestuerne er, at vi kalder på langsomhed – grin, leg og humor. Mine dansebesøg er “Jungledans og drømmerejser” det er dans til trommer – puls, historiefortælling. Børnene opfinder deres egne dyr på rejsen. Vi slutter af ved bålet og et kig til stjernerne. Glæder mig!

Tilbage til kalenderen.

Kig her, tryk på kulturpakker og programmet og se alle de kunstnere der er med. Man skulle være barn igen..

http://www.kulturskolerne.dk/files/KulturpakkerDaginstitutioner-.pdf

Continue reading ...

TUBA

Tuba.

Fra TABU til TUBA.

Lige åbnet i Helsingør. Lige modtaget Kronprinseparrets sociale pris. Lige vendt endnu et blad i tabubogen- Kastet lys på siderne så de kan læses i mørke.

Sikke et arbejde disse mennesker udøver. De rækker hånden ud og åbner dørene for unge, voksne så de får hjælp. På billedet står jeg med Henrik Appel Esbensen, landsleder for TUBA. Vi mødte hinanden i 2012 i  Lisbeth Zornig Andersens tænketank. Vi meldte os ind i samme gruppe “Barnets stemme”

I den gruppe er der kun os to nu og vi synger den samme sang, sangen om frihed til børn og unge. Sange om retten til sige højt hvad der rør sig.

En gruppe hvor vi har udviklet og arbejdet på en idè til og med unge mennesker, udsatte overlevende fightere. Jeg fortæller mere når vi nærmer os.

Men det indeholder ihvertfald musik, poesi og transformation.

Asger min musikalske partner/ægtemand og jeg har skrevet en sang til TUBA og samtidigt sagt JA til at være ambassadører. Så snart den er oppe linker jeg, men jeg kan sige den hedder “Kys mit hjerte fri”

 

Continue reading ...

Snart kommer vores sang ud.

Stemmer på kanten af livet, kærligheden og smerten.

Continue reading ...

Stemmer på kanten

Sommeren har været fantastisk og jeg har været i fuld gang med musik, sang og nye projekter.

For at nævne et meget vigtigt for mig, så er det Stemmer på kanten. Jeg har været med i Lisbeth Zornigs Andersen tænketank et år. Jeg mailede hende efter at have læst bogen *Vrede er mit mellemnavn*

Fordi jeg fulgte min impuls, også selvom jeg tænkte at 100 andre nok skrev, og at hvorfor skulle hun læse mit.

Jeg har selv boet på institution fra 16 1/2 til 18 år og min kontaktpædagog er min bedste ven i dag. Jeg ville blot sige tak til Lisbeth for at dele sin sin barndom og måden hun havde skrevet bogen på. Jeg har ikke mødt et menneske som ikke er blevet rørt og eftertænksom over den. Det endte med vi mødtes, og så har det rullet siden. Da jeg læste om Stemmer på kanten, kunne jeg ikke sove en  nat. Havde fundet på et omkvæd til en sang.

Det er ofte sådan sangene kommer, melodierne kommer bare og jeg får ikke ro før de er indsunget. Jeg stod op kl 02- Sang den ind på min iphone og pludselig havde jeg meget mere end omkvædet.- Sov kl 05- Vågnede kl 07, da børnene skulle i skole, trods alt 🙂

Sang det for Asger (min mand og musikalske partner) og kl 10 havde han lavet et beat og koret var indsunget-

Sarah Libra Locc rapper. Hun ER rappen. Musikken og rytmikken. Hun er for vild, og deler sin egen historie i rappen så lyt godt efter.

Sangen hedder ” Giv mig din stemme” og er blevet super fed. Vi tog ind i Zornighuset og samlede klap ind, og derfor er der masser af klap og stemning på..live optaget –med en crowd af folk der blot mødte op for at give klap og sang med. Tak.

Det der har inspireret mig er det at være “stemmer på kanten”- det giver mig billeder. Billeder af mennesker på kanten. På kanten af livet, kærligheden, identiteten. På kanten af glæden og sorgen. Vi er alle på kanten..eller kommer det.

For mig handler det ikke om hvem og hvad vi stemmer- det handler om at give stemme til det vi virkelig vil. Det vi drømmer om. Det vi nu kan ændre i fortiden, ved at sige nej og ja..giv din stemme (lyd)  og dig selv plads. Du fortjener og vi fortjener alle at mærke vi kan ændre og skabe vores liv..- ja, det lyder lidt hippi agtigt, ikke desto mindre så har vi kun dette liv i denne krop ligenu, så tøv ej med at vise dig og dit mod. Billedet er Sarah og jeg lige inden vi synger og rapper.

Continue reading ...