Menu
Menu

Blog

|

Kunsten at være dig

Vi synger, vi toner, vi lyder

Hvad  er rigtigt og forkert sang? Hvad er X Factor?

Kan man sige at man synger, når man er handicappet ordløs?

Stum?

Kan man synge uden ord?

Efter 5 år i felten, ude i institutionerne, med børnene. Med sonder, korsetter, slanger og kørestole – skrig, råb, lyde, skrål.

Kan jeg bare sige JA. Al lyd er sang.

Når jeg har besøgt en børnegruppe og sunget Her er plads til dig, er der stille et sekund. Jeg drejer rundt og rundt med min balkjole, og vupti. Lydene besynger mig. Jeg hører hver barn/ung der svarer tilbage med den tone de har. Jeg vælger en af gangen,  jeg går tæt på, synger tilbage og spejler alle nuancer og fraseringer og her opstår vores sangsprog. I husker nok “Kongens efterfølger” man efterligner en og så går turen på skift, det var en sjov leg husker jeg,

Det tonale sprog er det samme. Total accept af det der kommer og modet til at spejle hver en lyd, man behøver ikke være sanger for at gøre det. Tænk på babyer, hvis du har haft en eller hørt dem, hvordan det kærlige rum opstår når babyen begynder at undersøge verdenen med stemmen,  og vi selv begynder at svare tilbage, Tonen i livet er sådan. Det er ikke en perfomance. Ikke rigtigt eller forkert. Det er total accept af det menneske foran du dig, du spejler, ved at du sang-taler med det, er I kontakt, nærvær. Nærvær, betyder også at være nær. For når man ingen ord har, hvordan taler man så?

Her kan musikken, mennesket og stemmen noget, som ingen computer kan, som ingen systemer kan effektivisere sig ud af. Vær nær og giv lyd.

Tak, altid til alle pædagogerne jeg har mødt på min vej, som totalt accepterer alle lyde i Tonen i livet. 

Tilbage til Bloggen