Menu
Menu

Category Archives: Sjæl

What did you Learn in school today? en lille stor historie

Så kom der et 10 tal – i modulet: Børne/ Unge kulturformidling.

Hvor er jeg glad. Jeg har gjort noget jeg ikke troede jeg kunne, nemlig en videregående uddannelse, som voksen kvinde. Hvorfor?

Fordi jeg kommer fra et sted hvor jeg har skrevet stile ind med blæk på trappen, hvor jeg klarede min skolegang med mange hjemlige udfordringer. Flyttede hjemmefra som 16 årig på ungdomspension, og min kontaktpædagog er idag min bedste ven. Jo, jeg har klaret den – alligevel. Og at flytte var en gave. Det var en hård tid, men en gave.

Jeg har haft fyrtårne på kajen, min mormor. Næsten blind, dejlig varm og seende dame. Færing og boede i Vanløse:) Hun så mig, når jeg kom, og jeg var der en del. Hun døde i 2002.

Sidenhen min mor. Jeg tænker tit over, at nogengange skal man jorden rundt, måske endnu ud i galaksen, for at finde hjem igen. I sig selv først og fremmest.

Det der 10 tal!

Jeg har 10. klasse fra mine unge år, jeg har 5 månender i 1.G med 54% fravær. (jeg var lige flyttet på institution og startet et band)

I efterfølgende år, har jeg lavet musik, pop, korsang, turnè, teater, terapeutuddannelser, elskede børn er skabt, og familien er min base. Musikken i det hele, er mit kald. Her er musik, hver dag. Hjem, ude, inde, i drømme, i skabelsen…

En videregående uddannelse kræver jo en gymnasialudd, eller RKV. Jeg kom videre på Real Kompentence vurdering, skrevet over mine 450 sangbesøg. Og mit første modul er klaret med et 10 tal!

Derfor er jeg glad. Næste modul starter i september. Det optager mig. Endnu mere fordi jeg laver melodier, synger, møder børn og også mig selv i mine orkestre. Jeg er ikke adskilt. Yasmin med børn, Yasmin på scenen, Yasmin i trio, Yasmin i…Det hele er mig. Og nu også Diplom udd. hvor det er børn, kultur, kreativitet og formidlingsformer!

Børn, sang og især børn med funktionsnedsættelser og sang brænder jeg for. Og snart er der en web med kun børnebesøg, en blog, billeder og nye projekter.

ALLE har en tone i livet!

 

Continue reading ...

Projekter

Projekter projekter….

Hvad laver du egentlig? spørger folk engang imellem. Nu skal jeg se om jeg kan svare.

Jeg arbejder med MOD. Gennem stemmen og kroppen som hovedperson. Ikke som i MODgang, men som i MODET til at du og jeg udfolder os på bedste måde.

Nogengange er den bedste måde, at det værste kommer op og ud. Det kan være i samtaler “en til en” også kaldet coachings. Men jeg vil hellere kalde det vejledning. Vi har en samtale, jeg beder så dig om at mærke i kroppen hvor den udfordring sidder. Trække vejret ind i det sted og fortælle hvad der kommer op som det første. Så er vi igang.

Det kan også være grupper, idag skal jeg lave sangkor for 170 mennesker på LO- skolen. Det er også mod. Give folk insiration til at folde sig ud i krop og stemme, vi kan ikke synge med lukket mund. Det er det tonale samarbejde. Koret er et samarbejde. Superfedt og sjovt.

Så kan det være 700 børn fordelt på 4 måneder, der alle har fået mod til at pippe lidt højere, danse vildere og troen på at voksne også kan lege engang imellem.

Det være en ung pige der ikke har turdet sige noget højt i klassen, som lidt efter lidt tør tale og kigge ud på lærer og censor og går op og får 10!

Eller grupper af kvinder der ikke tror de kan danse, men som får rystet og bevæget alt i kroppem, og grinet smelter resten.Derudover skriver jeg projekter til kommuner og vil gerne laver endnu flere, det tager bare lidt tid at få hul igennem. Det hedder vist bureaukrati. Så spiller jeg i en fed Jazz duo, Jazz som i souljazz. Kor i Big fat snake, engang imellem.

Og så speaker jeg reklamefilm og er programspeaker på TLC. Jeg elsker mit arbejde. Arbejdet er mig, jeg har mit hjerte og passion for alle mine tangenter.

 

 

Continue reading ...

Dans Forår, kom til mig

Foråret er her. Solen varmer – med lidt god vilje.

Tiden står pludselig stille et øjeblik for blåmejsen vimser og finder et sted at bygge rede. Busken er grå men levende, i den er et sangkor uden lige af gråspurve, så tager jeg mig tid og kigger på den, lytter er der fuld af liv i de grå grene. Også ude i byen, jeg møder mange kvinder (især) der længes efter livet.

At komme udaf den daglige følelse af hamster hjul. Derfor elsker jeg mit socialpædagogiske danse arbejde. Der hvor ord stopper, og der hvor hjernen hopper – udaf at forstå og strukturere. Op for musikken, de multikulturelle grupper af kvinder står side om side. Zumba® er i gang, bassen giver jordforbindelse og løsner de stive knæ, lydende fortæller hvornår  vi går fra vers til omkvæd, nogle rytmiske lyde – alle forstår det.

Det er det nonverbale sprog, alle kan være med. Det er det jeg elsker ved lyset, foråret, livet, musikken og sangen. Det giver håb og nyt liv i ydre som indre. Vi bliver mere modige og tør drømme, tør give os hen også selvom vi har troet vi ikke havde rytme eller en tone i livet. VÅS, siger jeg. Alle kan synge og alle kan danse. Jeg ser det gang på gang.

Continue reading ...