Det er forår, men det er iskoldt. Det er nu et år med den “nye virkelighed” Der hvor jeg arbejder, som er i felten for alle børn og alle institutioner – har der været åbent et år. Dog ikke Specialinstitutionerne, da de børn er sårbare og slet ikke har måttet have besøg udefra. Et par gange i november nåede jeg, og sidste efterår udenfor. Jeg er tilknyttet en fast institutionen få timer om ugen, for jeg har brug for friheden til at sammensætte mosaikkerne. Alle de steder jeg vil besøger, plus Kulturskolen jeg også er tilknyttet. Jeg elsker selv at kunne sammensætte, men er også både taknemmelig og glad for at have en fast base. Et sted hvor jeg kender huset, og ikke starter forfra hver gang. Alle disse ihverfald 100 besøg det sidste år, har givet inspiration til “Digitale fortællinger” nu skal jeg bare finde roen, tiden og rummet til at skabe dem. Friheden i at være mig selv, er også en snitflade til uvisheden. Hvis ikke jeg skaber, får ideer, afvikler dem osv. – så stopper min cyklus. Det kreative hjul. Så derfor søger jeg legater engang imellem til den skabende proces, så jeg kan fordybe mig. Ligenu venter jeg på svar. Jeg krydser alt jeg har:)
Link til det nyeste jeg laver ligenu, ind imellem ideer til fortællinger.
Siden åbningen af institutioner i april 2020, har jeg været ude. Jeg besøger institutioner og børnegrupper – oftest udenfor. Vi skulle alle nytænke. Jeg har mine materialer med: rasleæg i en kuffert, tørklæder i en pose, forstørrelsesglas i en æske. 
Hvad gør vi? Legende tilgang sker hele tiden når 
jeg er ude. Det er en måde at være i hverdagen på. Det er noget jeg meget gerne vil smitte med, helst til alle børn og voksne derude. For der er så meget vi ikke kan ligenu. Børnene jeg besøger er stadig i små grupper, og pædagogerne gør hvad de kan for at skabe en varieret hverdag for det enkelte barn. Men det er også begrænset hvad man kan finde på, dag ud og dag ind i de samme rammer. Der er jeg heldig, mit elskede arbejde som Lege-Agent for alle, går netop ud på at finde magien i alt. De bedste læremestre – ER børn. Når jeg kommer med min legekuffert fuld af materialer og sæbebobler, kommer fantasien i gang. Musikken er altid med med, og noget jeg bruger timer på at researche og indsamle. Det er så stemningssættende, og er rammen for alt jeg laver. Oftest instrumentale versioner, så vi kan historefortælle ovenpå. Mellem to-fem steder om dagen. Med sprit og vask, og nye ting fra kufferten og andet er lagt til vask. Det tager tid imellem institutioner, men det er tiden værd. Måske bliver det hele almindeligt igen, ellers er det her det nye normale. Jeg kan ikke helt regne det ud. Hold jer raske, og må legen og musikken også være der for jer. 
Hvad er det for noget? Legende tilgang er hos mig et mindset, en ingrediens. En væren, en åbenhed en nysgerrighed. En måde at møde børn på, uden at ville beslutte hvordan vi gør. Så opstår der en ligeværdighed. Det er som om de gider mig, jeg ikke er en voksen der vil have dem til noget, men en voksen der vil være med. 
