YASMIN´s væg
En fantastisk dag med studerende på Københavns professionshøjskole. Med afsæt i Legekunst, fik vi sammen åbnet os for stemninger, puls, kropsopmærksomhed, æstetiske virkemidler, musik, rytmik, spejling og meget mere. Morten Henriksen, Lektor og forsker i Legekunst var min partner. Vi har allerede leget rigtig meget, ude i felten i institutioner. Nu var de voksne, og det er nyt en hel dag, fremfor 1 1/2 time. SEJT, SJOVT, VILDt og MILDT.
Vi gør det igen, jeg elsker at undervise i frihed.
Det er forår, men det er iskoldt. Det er nu et år med den “nye virkelighed” Der hvor jeg arbejder, som er i felten for alle børn og alle institutioner – har der været åbent et år. Dog ikke Specialinstitutionerne, da de børn er sårbare og slet ikke har måttet have besøg udefra. Et par gange i november nåede jeg, og sidste efterår udenfor. Jeg er tilknyttet en fast institutionen få timer om ugen, for jeg har brug for friheden til at sammensætte mosaikkerne. Alle de steder jeg vil besøger, plus Kulturskolen jeg også er tilknyttet. Jeg elsker selv at kunne sammensætte, men er også både taknemmelig og glad for at have en fast base. Et sted hvor jeg kender huset, og ikke starter forfra hver gang. Alle disse ihverfald 100 besøg det sidste år, har givet inspiration til “Digitale fortællinger” nu skal jeg bare finde roen, tiden og rummet til at skabe dem. Friheden i at være mig selv, er også en snitflade til uvisheden. Hvis ikke jeg skaber, får ideer, afvikler dem osv. – så stopper min cyklus. Det kreative hjul. Så derfor søger jeg legater engang imellem til den skabende proces, så jeg kan fordybe mig. Ligenu venter jeg på svar. Jeg krydser alt jeg har:)
Link til det nyeste jeg laver ligenu, ind imellem ideer til fortællinger.
Siden åbningen af institutioner i april 2020, har jeg været ude. Jeg besøger institutioner og børnegrupper – oftest udenfor. Vi skulle alle nytænke. Jeg har mine materialer med: rasleæg i en kuffert, tørklæder i en pose, forstørrelsesglas i en æske.
Alt hvad der kan sprittes bliver sprittet, inden jeg går videre til næste gruppe. Sansetørklæder er rene, og dem der bliver brugt i en gruppe, kommer i en pose til vask. Næste gruppe får nye. Så spritter og vasker jeg hænder og ansigt mellem skift. Indtil videre – et helt corona år – er det gået godt. Jeg er glad for at kunne forvandle processer, til omstændighederne. Glad for at have stået og danset i regnen, under et træ og brugt børnenes ideer og tanker ind i musikken. At vi har kunnet skabe oplevelser, vækket sanserne, mærket hjertet i legen og skabt, støttet og udviklet nye formater – trods corona. Vi passer på hinanden, men vi har det også sjovt. Vil I have mig ud i jeres institution, så skriv til mig. Alt kan lade sig gøre:)
Hvad gør vi? Legende tilgang sker hele tiden når 
jeg er ude. Det er en måde at være i hverdagen på. Det er noget jeg meget gerne vil smitte med, helst til alle børn og voksne derude. For der er så meget vi ikke kan ligenu. Børnene jeg besøger er stadig i små grupper, og pædagogerne gør hvad de kan for at skabe en varieret hverdag for det enkelte barn. Men det er også begrænset hvad man kan finde på, dag ud og dag ind i de samme rammer. Der er jeg heldig, mit elskede arbejde som Lege-Agent for alle, går netop ud på at finde magien i alt. De bedste læremestre – ER børn. Når jeg kommer med min legekuffert fuld af materialer og sæbebobler, kommer fantasien i gang. Musikken er altid med med, og noget jeg bruger timer på at researche og indsamle. Det er så stemningssættende, og er rammen for alt jeg laver. Oftest instrumentale versioner, så vi kan historefortælle ovenpå. Mellem to-fem steder om dagen. Med sprit og vask, og nye ting fra kufferten og andet er lagt til vask. Det tager tid imellem institutioner, men det er tiden værd. Måske bliver det hele almindeligt igen, ellers er det her det nye normale. Jeg kan ikke helt regne det ud. Hold jer raske, og må legen og musikken også være der for jer. 
Hvad er det for noget? Legende tilgang er hos mig et mindset, en ingrediens. En væren, en åbenhed en nysgerrighed. En måde at møde børn på, uden at ville beslutte hvordan vi gør. Så opstår der en ligeværdighed. Det er som om de gider mig, jeg ikke er en voksen der vil have dem til noget, men en voksen der vil være med.
rammen er altid tydelig, En tidsramme, en dramaturgi, start midte landing. Men hvad vi putter i den og hvordan vi kommer rundt, er sat igang af impulser jeg så forsøger at orkestrere, en slags øjeblikkets intelligens. Improvisation, rytmik dans og sansetryk. Det har taget med over 1000 workshops og 10 år at finde grebet og så en masse børn at lære af, en diplom i børnekultur og selvfølgelig Legekunst. Overskriften er altid; DET SKAL VÆRE SJOVT??????♀️
En helt fantastisk erfaring med 40 workshops på 2 uger med billedkunstner Serine. Vi har sammensat en tværæstetisk sanseoplevelse, med bevægelse og musik, sang til “FARVER” først mødet med mig i bevægelse og lyd til musik og dernæst broen over til farver og aftryk på papir. Det at få kroppen og hjertet igang med fortællermagi og musik, gør at det at sidde om et fælles hvidt papir og aftrykke indtryk – meget meningsfuldt. Kroppene er varme, hjerterne banker og at manifestere tanker om farver er stærkt og sjovt. Med hånden på hjertet slutter vi altid, for derinde banker den evige tromme.
Det er fantastisk. At komme ud til vuggestuer, møde så små mennesker. Engang for 4 år siden, da jeg havde min allerførste kulturpakke, var jeg på enormt arbejde med de små. Jeg havde haft de 3-6 årige i 7 år. Med kapaw, høj musik, hurtighed og masser af rytmik. Da jeg så kom ind til de små, mæskede jeg med det samme, et andet tempo. Jeg lærte at jeg skulle stille mine ting op, mens de sad med deres voksne. Så de kunne kigge på mig, på afstand og blive trygge med hende den nye i pangfarver, der snakkede med tøjdyr og glimmerlamper. Jeg lærte deres navne, da jeg sad med med min tromme eller ukulele. Jeg lærte at gentagelser med et lille tvist på, var rigtig godt. Fremfor at hive nyt og nyt og nyt frem i repertoiret. Dem der siger, hvor er det sødt og hyggeligt du bare lige laver noget med børn;) der kan jeg sige “ja, hyggeligt og vidunderligt er det.. men bare lige – nej” det stærkeste publikum er de yngste. De sanser alt. De er åbne i deres fantastisk fantasti og følsomme overfor fake. Så det er bare om at stemme hjertet og instrumentet, og virkelig ville det. Og jeg er heldig. For det vil jeg❤️
Politiken kom forbi, de skulle se og høre hvad vi laver, når vi er i Legekunst. Legekunst bygger bro mellem kunstnere, pædagoger, forskere, institutioner, professionshøjskoler.
Og lige her – i Helsingør er jeg med i et forløb hvor jeg er hentet ind som kunstner. Hvordan kan vi åbne børnenes sprog, måder at lege på, og puffe til perfekthedskulturen, skabe nye relationer? – bare ved Fabeldans, fortællende dans, rytmik og sangleg?
Der er det med nuét, at vi kender det ikke – før vi er der.
Vi har afprøvet disse muligheder, med musikken som ramme og tiden hedder 60 min. pr. gruppe over 30. gange. Vi arbejder med Aktionslæring og er i felten sammen, og den måde jeg arbejder på – er at ALT er musik. Besøget starter i døren, så snart vi ser hinanden og så tager improvisationen over. Vi kommer helt op til himlen med trommemusik, og vi svæver over klaverstykker i slowmotion og lander tilsidst med hånden på eget hjerte og mærker det banker. Ser på hinanden og har vækket alle sanser når vi går herfra. Vi skaber sammen, vi er fælles på opdagelse, og vi styrker vores identitet når vi gør noget og tør noget, vi ikke lige vidste vi kunne eller turde! Leg og musik er ikke bare pjat eller godt for pulsen.
Så er vi i fuld gang. Helsingør er de næste 4 år med i LEGEKUNST, som er et fantastisk projekt. Hvordan måler vi leg? Hvordan bygger vi bro til mellem kunstnere, pædagoger, institutioner og professionshøjskoler?
Igennem legeprocesser, igennem kreative udtryksformer og med børnene i fokus – kan jeg gøre mit.
Mit til at styrke fællesskaber, åbne for modet og holde strengene på ukulelen i hånden.
Når vi voksne giver noget af os selv, viser vi vores børn at vi tør og vi er modige til at udfordre os selv i det ukendte. Hvis ikke tør give lyd, give stemme, give dansetrin, give farver, give slip – og måske fortæller om hvad de skal gøre, fremfor at gøre det selv. Og det virker sjældent – at intellektualisere – børneprocesser. Ud på gulvet og give den gas – og vær stille i indtryks/reflektionstiden. Jeg står for de ekspressive æstetiske processer med kroppen som hjernen og hjertet – centrum i alt.
Tak for det! Er så glad for at bygge broer i børnehøjde.
Læs om www.legekunst.nu
ps. billedet er fra et projekt med afslutning på Marienlyst slot. ikke Legekunstbillede, selvom vi leger her også
Fantastisk forløb i Ålsgårde, Hellebæk, Hornbæk, Helsingør. Ude i felten, og møde alle børn. Undtagen de ældste. For der blev arbejdet med lyd med musiker Birgit Løkke. Det er spændende med tværprofessionelle forløb. I dette forløb arbejder jeg med den frie dans ,og lyde til alt der er i rummet. Alt der forandres, forvandles i legen.
Og så mødes vi på Marienlyst slot. Her lavede jeg lydvandringer. Og Birgit Løkke koncert. En historiefortæller fra biblioteket og film blev også vist. Jeg synes Helsingør finder på mange sjove ting. Jeg elsker at være med.
12 jun, 2021
25 apr, 2021
01 mar, 2021
31 jan, 2021
02 dec, 2020
30 okt, 2020
19 sep, 2020
12 feb, 2020
22 jan, 2020
05 dec, 2019
