Blog Archives

Det er fantastisk. At komme ud til vuggestuer, møde så små mennesker. Engang for 4 år siden, da jeg havde min allerførste kulturpakke, var jeg på enormt arbejde med de små. Jeg havde haft de 3-6 årige i 7 år. Med kapaw, høj musik, hurtighed og masser af rytmik. Da jeg så kom ind til de små, mæskede jeg med det samme, et andet tempo. Jeg lærte at jeg skulle stille mine ting op, mens de sad med deres voksne. Så de kunne kigge på mig, på afstand og blive trygge med hende den nye i pangfarver, der snakkede med tøjdyr og glimmerlamper. Jeg lærte deres navne, da jeg sad med med min tromme eller ukulele. Jeg lærte at gentagelser med et lille tvist på, var rigtig godt. Fremfor at hive nyt og nyt og nyt frem i repertoiret. Dem der siger, hvor er det sødt og hyggeligt du bare lige laver noget med børn;) der kan jeg sige “ja, hyggeligt og vidunderligt er det.. men bare lige – nej” det stærkeste publikum er de yngste. De sanser alt. De er åbne i deres fantastisk fantasti og følsomme overfor fake. Så det er bare om at stemme hjertet og instrumentet, og virkelig ville det. Og jeg er heldig. For det vil jeg❤️