Menu
Menu

Blog

|

YASMIN´s væg

Vi synger, vi toner, vi lyder

Hvad  er rigtigt og forkert sang? Hvad er X Factor?

Kan man sige at man synger, når man er handicappet ordløs?

Stum?

Kan man synge uden ord?

Efter 5 år i felten, ude i institutionerne, med børnene. Med sonder, korsetter, slanger og kørestole – skrig, råb, lyde, skrål.

Kan jeg bare sige JA. Al lyd er sang.

Når jeg har besøgt en børnegruppe og sunget Her er plads til dig, er der stille et sekund. Jeg drejer rundt og rundt med min balkjole, og vupti. Lydene besynger mig. Jeg hører hver barn/ung der svarer tilbage med den tone de har. Jeg vælger en af gangen,  jeg går tæt på, synger tilbage og spejler alle nuancer og fraseringer og her opstår vores sangsprog. I husker nok “Kongens efterfølger” man efterligner en og så går turen på skift, det var en sjov leg husker jeg,

Det tonale sprog er det samme. Total accept af det der kommer og modet til at spejle hver en lyd, man behøver ikke være sanger for at gøre det. Tænk på babyer, hvis du har haft en eller hørt dem, hvordan det kærlige rum opstår når babyen begynder at undersøge verdenen med stemmen,  og vi selv begynder at svare tilbage, Tonen i livet er sådan. Det er ikke en perfomance. Ikke rigtigt eller forkert. Det er total accept af det menneske foran du dig, du spejler, ved at du sang-taler med det, er I kontakt, nærvær. Nærvær, betyder også at være nær. For når man ingen ord har, hvordan taler man så?

Her kan musikken, mennesket og stemmen noget, som ingen computer kan, som ingen systemer kan effektivisere sig ud af. Vær nær og giv lyd.

Tak, altid til alle pædagogerne jeg har mødt på min vej, som totalt accepterer alle lyde i Tonen i livet. 

Forsæt læsning ...

Wanna dance

Det er sjovt. I 1991 vandt vi IFPI prisen, Danish Music Award eller den danske Grammy – for Wanna Dance. Jeg var 21 år. Havde skrevet tekst og melodi på de fleste sange, over tracks jeg fik tilsendt af teamet “Soulshock, Cutfather, Peter Meldgaard” Jeg var genert og privat, men også stor pop-elsker. Det er jeg  endnu. Jeg stod der og holdt en takketale, og var ved at løbe skrigende bort. Jeg elskede mine oplevelser, og havde drømt som at synge, men elskede ikke alt det omkring at synge.

På dametoilettet bagefter, bliver jeg mødt af en rasende Chief One. Der sammen med Rockers by Choice også var nomineret i samme kategori. Han siger, som jeg husker det..med høj stemme at det “faneme er for dårligt, vi vinder på en single, når de har udgivet en helt album” !!

Jeg var enig. Flov over at vinde med en sang, hvor jeg selv synes teksten var meget let..

“vil du have den?”

Selvfølgelig ville han ikke det. Men jeg forstod ham jo. Og gav ham ret i, de skulle have lavet en album kategori og en single kategori.

Nu mange år efter, har jeg den ære at synge Wanna dance for første gang siden 1993, med Chief one med “Vielsker 90”

En accept af hvad der var, og hvem jeg var. Den unge pige var god nok, så hende tager jeg mig lige af❤ Og møde verden..

Forsæt læsning ...

Sange på Færøerne – med støtte fra DJBFA og Koda

Færøerne har en særlig plads i mit hjerte. Min mor kom fra Færøerne. Min første flyvetur var til Færøerne sammen med min mormor, da jeg var 14 år.  Nu søger jeg tilbage til ur-kraften. Min mor er borte, men hun lever i bjergene og i vinden. Jeg søger tilbage, for at finde børnene og lære om børnekulturen.

 

———————————————————————————————————————

”Projektet er støttet af DJBFAs Produktionspulje og Kodas Kulturelle Midler”/”With support from DJBFA – Composer and Songwriters Production Pool and Kodas Cultural Funds”

 

Siden 2010 hvor jeg begyndte at lave musik til børn – mange børn. Først kulturværftet i Helsingør – så Gentofte kommune i 2012 med “her er plads til dig” en inklusionssang, der stadig synges i Gentofte. Jeg har lavet 450 sangbesøg, hvor jeg kommer ud og laver stemmeleg, lærer børnene sangen og derefter synger og danser vi os igennem. Frie stemmer. Alle toner er ok.

Hvordan når jeg Flere  børn. Flere stemmer. Og efter 200 med handicappede børn uden ord, er det blevet tydeligere at de sangbesøg jeg laver, hvor jeg spejler stemmerne, ikke behøver være danske børn. Men at det sangsprog der opstår, når vi møder hinanden – er et universelt sprog og der forstår vi alt.

Tog til Færøerne for at finde børn jeg kunne synge med. Jeg har fået et par kontakter, at arbejde videre med og som  jeg hooker op med i august, når jeg kommer tilbage. Mit mål er at skrive med en færøsk musiker, og få lavet en sang med både dansk og færøsk tekst til de yngste borgere. Derefter turnere i institioner med bevægelse der hører til sangen. Som helt “ny” deroppe, er der selvfølglig en masse research og mails frem og tilbage. For hvordan gør man, som ny? Spændende. August besøger jeg et par Institutioner jeg har fundet og holder inspirationsmøder.. Og helt sikkert en musikalsk jam med en sanger jeg skriver med. Jeg fik støtte til rejsen af DJBFA og Kodas kulturelle midler.

”Projektet er støttet af DJBFAs Produktionspulje og Kodas Kulturelle Midler”/”With support from DJBFA – Composer and Songwriters Production Pool and Kodas Cultural Funds”.

Forsæt læsning ...

SANGBRO

Jeg jubler. SANGBRO har jeg arbejdet på et år. Fra idé til spiren, og nu skal blomsten gro. Det gør den allerede, bare lidt titter den op af den endnu frosne jord. Mærker lyset er længere og varmen fra solen gør godt. Vi starter på hovedbiblioteket i Gentofte den 9.4. Special og Normalområdet, som det hedder. En gruppe børn fra hver institution, og med omsorgsfulde, nysgerrige pædagoger. Vi mødes otte gange, et sted i det offentlige rum. Mødes i SANGBRO. Jeg vil synge børnenes navne, og synge omkvædet fra “Her er plads til dig”

Her er plads til dig, blev lavet i 2012, den skulle være alle Gentofte børnenes sang.

http://www.gentofte.dk/da/Borger/Kultur-og-fritid/Kultur/Børn-og-kultur/Her-er-plads-til-dig

Og nu efter 350 besøg i børnehaver, og oveni 150 i specialinstitutioner – bringes de sammen. Hvis det er alle “daginstitutionsbørns sang” skal vi hele vejen rundt. BRO mellem, Normal&Specialområdet, BRO mellem, “Sangskriver og Pædagoer” BRO mellem “børn og pædagoger” BRO mellem “Institution og Hverdagsrum” BRO mellem “Usynlig og Syn(G)lig” vi gemmer ikke de handicappede, og ingen spørgsmål fra børnene er forkerte eller tys tys. Derfor er vi synlige på Gentofte Hovedbibliotek, og man må gerne stå og kigge, der kommer helt sikker lyde og toner, som er helt nye og vækkende. Glædelig påske og tak til Kulturkonsulenten, Gentofte bibliotekerne, pædagogerne, lederne og børnekulturpuljen, for at muliggøre det. #gentofte #gentoftebibliotekerne #gentofterocks #børnekultur #SANGBRO

 

Forsæt læsning ...

Tonen i livet

tonen i livet, er din. Du har magien til din klang, uanset hvordan du lyder, så er det din klang. Jeg har efterhånden specialiseret mig i klange og lyde fra børn med funktionsnedsættelser. For hvordan synger man uden ord? Er det sang? Hvad er rigtig sang? Det er her Tonen i livet synger, jamen rigtig sang er det du gør. Og her kommer X Factoren ind i billedet, for X Factor er netop det extra, der går en speciel. Jeg spejler alle lyde i mødet og gennem sangen, sanserne og rytmikken, finder vi hinanden i fællesklang, jeg arbejder på en bog, både billeder og illustrationer fra mine hundredvis af besøg – for derude i felten ligger guldet begravet og det skal frem og vises til verden. Tak alle børn, uanset funktioner. 

Forsæt læsning ...

Nyt år, uddannelse, børn og musik

Godt nytår.

Mit eget nye år, bringer flere moduler på Diplomuddannelsen. Jeg er ved at tage ” Diplom i Kulturformidling til Børn og Unge”

Det er sjovt, svært, vildt og tosset. Tosset fordi, det ligger mig nemt at “gå ud” på gulvet og gøre noget. Få børn, unge, voksne, til at synge, danse, lave gruppearbejde, bryde deres grænser indenfor sang. f.eks

Men at skulle læse om, og skrive om det, og forstå teorien der er underliggende. WOW

Når jeg går til eksamen, er jeg ihvertfald ude på dybt vand, og må tænke som Pippi

“Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert”

Pippi er min mentor – hun vender tingene på hovedet, og når V(I) voksne, bliver meget voksne, så får den et drys glimmer og desserten først. Det giver mig energi, og tro på, at min unikke måde at “indlære” på, er god nok. Ligesom du og du og du, er god nok. Det er sjovt at gå i skole, som voksen:) Og så har jeg et tre måneders danseforløb samtidig med en masse sang. Og det er perfekt, at intet er det samme hver dag- Ses derude. Jeg glæder mig, også til eksamen igen i februar 🙂 Hvis jeg siger det nok, bliver det sandt.

Forsæt læsning ...

Jungledans

Lad os danse. Institutionsbesøg med fuld fart. Historiefortælling og bevægelse til trommer. Indspillet live, så de er levende og akustiske. Bongo, congas, timbales. Vi finder dyr og bevæger os igennem junglen i mos og lianer. Når mørket falder på, ligger vi med et tæppe over os ved bålpladsen og ser på stjerner og mærker vores indre tromme. Børnenes fantasi kommer i spil, motorikken bliver vækket, ved rytmisk dans og store bevægelser. Livgivende og nærende for krop og sjæl. Til alle børn i hele landet.

Forsæt læsning ...

Kulturpakker

Halløj unger

Sidder her og går listen igennem alle de institutioner, der har fået mine pakker. Gentofte kommune har det flotteste katalog, og det er jeg med i. Det er jeg glad for. Ikke fordi det handler om “Så så man lige mig” selvom det er en fantastisk leg børn kan have, men fordi jeg netop vil nå ud til så mange børn som muligt, og dette er en kanal. Jeg har tre pakker med, Dansebesøg, Sangbesøg og til de yngste “Katten der ville danse” lille fortælling med dyr og så sang – og gentager vi det hele en gang til… min erfaring med vuggestuerne er, at vi kalder på langsomhed – grin, leg og humor. Mine dansebesøg er “Jungledans og drømmerejser” det er dans til trommer – puls, historiefortælling. Børnene opfinder deres egne dyr på rejsen. Vi slutter af ved bålet og et kig til stjernerne. Glæder mig!

Tilbage til kalenderen.

Kig her, tryk på kulturpakker og programmet og se alle de kunstnere der er med. Man skulle være barn igen..

http://www.kulturskolerne.dk/files/KulturpakkerDaginstitutioner-.pdf

Forsæt læsning ...

What did you Learn in school today? en lille stor historie

Så kom der et 10 tal – i modulet: Børne/ Unge kulturformidling.

Hvor er jeg glad. Jeg har gjort noget jeg ikke troede jeg kunne, nemlig en videregående uddannelse, som voksen kvinde. Hvorfor?

Fordi jeg kommer fra et sted hvor jeg har skrevet stile ind med blæk på trappen, hvor jeg klarede min skolegang med mange hjemlige udfordringer. Flyttede hjemmefra som 16 årig på ungdomspension, og min kontaktpædagog er idag min bedste ven. Jo, jeg har klaret den – alligevel. Og at flytte var en gave. Det var en hård tid, men en gave.

Jeg har haft fyrtårne på kajen, min mormor. Næsten blind, dejlig varm og seende dame. Færing og boede i Vanløse:) Hun så mig, når jeg kom, og jeg var der en del. Hun døde i 2002.

Sidenhen min mor. Jeg tænker tit over, at nogengange skal man jorden rundt, måske endnu ud i galaksen, for at finde hjem igen. I sig selv først og fremmest.

Det der 10 tal!

Jeg har 10. klasse fra mine unge år, jeg har 5 månender i 1.G med 54% fravær. (jeg var lige flyttet på institution og startet et band)

I efterfølgende år, har jeg lavet musik, pop, korsang, turnè, teater, terapeutuddannelser, elskede børn er skabt, og familien er min base. Musikken i det hele, er mit kald. Her er musik, hver dag. Hjem, ude, inde, i drømme, i skabelsen…

En videregående uddannelse kræver jo en gymnasialudd, eller RKV. Jeg kom videre på Real Kompentence vurdering, skrevet over mine 450 sangbesøg. Og mit første modul er klaret med et 10 tal!

Derfor er jeg glad. Næste modul starter i september. Det optager mig. Endnu mere fordi jeg laver melodier, synger, møder børn og også mig selv i mine orkestre. Jeg er ikke adskilt. Yasmin med børn, Yasmin på scenen, Yasmin i trio, Yasmin i…Det hele er mig. Og nu også Diplom udd. hvor det er børn, kultur, kreativitet og formidlingsformer!

Børn, sang og især børn med funktionsnedsættelser og sang brænder jeg for. Og snart er der en web med kun børnebesøg, en blog, billeder og nye projekter.

ALLE har en tone i livet!

 

Forsæt læsning ...

Børn – Sang – og de voksne

Så er jeg ved at være ved 16. besøg i denne gruppe. Mine sangbesøg er på mindst 5 gange, vi kan ikke haste igennem. Børn med funktionsnedsættelser, og masser af musik og sangsprog. Men jeg kan ikke uden de voksne:) De skal også være med, rammen omkring børnene, de velkendte, de faste siddepladser – at høre sin voksne/pædagog kaste sig ud i rytme og lyd – giver helhed, tryghed, livsglæde. Vi er på samme eventyr. Det er ikke en performance jeg laver på “scenen” – det er orkester, samskabelse, det tonale – det rymiske – de glædende. Livet i kroppen, i øjnene, i stemmen. Når lydene må være som de er, og bliver brugt i musikken, så er der magi. Tak til alle børn og voksne i Camillehusene.

Forsæt læsning ...